Danske Bank må fyre 250 for at spare
Danske Bank skiller sig af med 250 ansatte - men det er ikke folk, der har med kunderne at gøre, der skal fyres.
Det slår bankens HR-direktør Helle Havgaard fast overfor Ritzau.
- De besparelser, som vi gennemfører nu, er indenfor stab, administration og interne opgaver hovedsageligt på ikke-kundevendte opgaver, siger Helle Havgaard.
- Vi kommer til at spare på it, på marketing, på konsulenter og på en lang række andre omkostninger. Og der i blandt kommer vi til at sige farvel til 250 medarbejdere i dag, siger direktøren.
Danske Bank skal spare en milliard kroner, og det kommer blandt andet til at ske ved at skære i antallet af ansatte.
- Vi er nødt til at være en konkurrencedygtig bank, vi er nødt til at kigge på vores ressourcer og på vores omkostninger, fordi vi er nødt til at sikre, at vi er en effektiv bank, siger Helle Havgaard.
Danske Bank går nu i gang med at forenkle og centralisere visse områder, så der bliver mere tid til kunderne.
- Det, vi har koncentreret os om, er at få frigjort ressourcer i de områder, som er kundevendte, så vi får mere tid til kunderne, siger HR-direktøren.
Danske Bank har da også brug for at charmere sig ind på kunderne. Siden nytår og frem til udgangen af oktober i år har banken mistet 94.000 kunder.
Det er det udskældte kundeprogram, der betyder, at man siden september skal betale for et "medlemskab" i Danske Bank, der har fået kunderne til at vende banken ryggen.
I takt med at kunderne vælger andre banker, kommer Danske Banks indtægter under pres.
- Vi er i en konkurrencesituation. Derfor bliver vi nødt til hele tiden at sikre, at vi er en konkurrencedygtig bank. De besparelser, vi har fundet i dag, kommer ikke til at ramme kunderne. Vi gør det her for at være mere konkurrencedygtige, siger Helle Havgaard.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie