Danske Spil overtager spilleautomatselskab
Spilleselskabet Danske Spil får nu fuld kontrol over selskabet Elite Gaming, der er en væsentlig aktør på markedet for gevinstgivende spilleautomater.
Danske Spil overtager en aktiepost på 50,1 procent fra Erhvervsinvest. Hidtil har de to selskaber været sammen i ejerkredsen bag Elite Gaming.
- Vi glæder os til at få Elite Gaming med som et fuldgyldigt medlem af Danske Spil-koncernen, siger H.C. Madsen, administrerende direktør for Danske Spil.
I 2011 blev Elite Gaming skabt gennem opkøb og sammenlægning af Elite Gaming og Dansk Automatspil.
I dag omsætter Elite Gaming for cirka 550 millioner kroner og skaber et overskud før skat og afskrivninger på 80 millioner kroner årligt.
- Vi er tilfredse med den udvikling Elite Gaming har været igennem - fra en lille regional virksomhed med en indtjening på otte millioner kroner til en virksomhed med en indtjening på 80 millioner kroner, siger Thomas Marstrand, managing partner i Erhvervsinvest.
- Vi er glade for og stolte over, at vores partner Danske Spil har ønsket at erhverve og få udbyttet af hele virksomheden, tilføjer han.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie