Dongs gulddrenge skal styre pensionsmilliarder
Deres ansættelseskontrakter blev et offentligt anliggende, og deres lønforhold vakte forargelse.
De fire tidligere Dong-chefer, hvis kontrakter var med til at koste administrerende direktør Anders Eldrup jobbet, er i dag fortid hos det statslige energiselskab. Men de mangler ikke beskæftigelse.
Den investeringsfond, som Jakob Baruël Poulsen, Christian Skakkebæk, Torsten Lodberg Smed og Rune Bro Roin siden har stiftet, har nemlig fået en bemærkelsesværdig storkunde.
Ifølge Politiken.dk har Pensiondanmark valgt at placere seks milliarder kroner hos Copenhagen Infrastructure Fond, som skal investere dem i blandt andet biomasseanlæg og transmissionsanlæg til vindstrøm.
- Over de næste fem år skal vi investere milliarder i infrastruktur. For at løfte den opgave har vi vurderet, at vi skal supplere vores eget interne team med eksterne ressourcer, forklarer administrerende direktør i Pensiondanmark, Torben Möger Pedersen til netmediet.
Han afviser, at de fires fortid er et problem, selvom de er blevet beskyldt for at have afpresset Anders Eldrup til at give dem lønstigninger hele ni gange i løbet af et år.
- Vi har sikret os mod den slags i aftalen, og folk, der kender mig, ved, at jeg ikke lader mig afpresse, siger Torben Möger Pedersen.
- Vi har indgået en aftale, som i detaljer regulerer aflønningsvilkårerne. Vi kender de fire partnere som særdeles kompetente og erfarne og med et særdeles godt netværk i Europa. Vi synes, vi har fået et rigtig godt team, forklarer han yderligere.
Pensionsdanmark har desuden betinget sig, at de fire ikke skal investere på områder, som kan være sammenfaldende med Dongs forretninger og interesser.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie