Dermed har kunderne meget konkret givet banken dét overskud på bundlinjen, som det er blevet til.
Ifølge aktieanalytiker Christian Hede, Jyske Bank, har både Danske Bank og andre banker været nødt til at hæve priserne ved at sætte renter på udlån i vejret. Det gør de med henvisning til, at det er blevet dyrere at drive bank, og at der bliver indført ny regulering af bankerne.
- Der er kun to parter til at betale: ejerne og kunderne. Og ejerne ser gerne, at kunderne betaler så meget som muligt, siger Christian Hede.
Han peger dog også på, at banken tjener alt for lidt i forhold til dens størrelse. Dermed kan man sige, at kunderne måske ikke betaler nok - men der er grænser for, hvad Danske Bank kan gøre, uden at kunderne skifter til andre banker.
De store tab i Irland går hårdt ud over Danske Bank, og set over en periode har ejerne i banken måttet betale en stor del af regningen, blandt andet med en hårdt barberet aktiekurs.
- Når tabene holder op i Irland, vil Danske Bank i højere grad komme til at ligne konkurrenten Nordea. Man vil tjene mere og kunne holde de samme renter, siger Christian Hede.
Danske Banks ordførende direktør, Eivind Kolding, forklarer, at man formentlig ikke er færdig med at skrue op for priserne.
- Der er blandt andet flere af de udenlandske brands, som givetvis godt kan tage flere prisforhøjelser, siger Eivind Kolding.
Man vil også se, om der er muligheder i Danmark.
- Herhjemme vil det meget blive selektivt, hvis der stadig er et potentiale, siger Eivind Kolding.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie