Det er især produktionen af tv-apparater, der volder japanerne hovedbrud. Sydkoreanske producenter som Samsung har overhalet dem både teknologisk og salgsmæssigt.
Panasonic siger, at det får et underskud på 56 milliarder kroner i det regnskabsår, der slutter til marts. Det er næste 20 milliarder større end budgetteret
Meddelelsen kommer kun et par dage efter, at konkurrenterne Sony og Sharp kunne fortælle, at deres underskud tilsammen bliver 40 milliarder kroner i indeværende regnskabsår.
Panasonics underskud skyldes næsten udelukkende udgifter til store omstruktureringer og nedskrivninger af Sanyo Electronic, en af selskabets underafdelinger.
Panasonic er allerede i gang med en omfattende omstrukturering, der indebærer nedlæggelse af 17.000 stillinger.
Iagttager siger, at de kriseramte japanske elektronikselskaber har store strukturelle problemer og helt har tabt konkurrencen om udvikling af nye medieprodukter som smartphones, tabletter og fladskærme.
- Det ser ikke ud til, at Panasonic har et bestemt mål. At de ved, hvor de vil hen, siger Yuuki Sakurai, analytiker ved Fokoku Capital i Tokyo.
- Hvad er disse firmaer gode til? Hvor vil de hen med deres produkter? De har tilsyneladende ikke noget svar på disse spørgsmål, fortsætter han.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie