Alligevel skuffer regnskaberne for fjerde kvartal af 2011. Bundlinjen viser et tab på 133 millioner kroner i forhold til analytikernes estimat om et underskud på 108 millioner kroner ifølge SME Direkt.
Bjørn Klos, der er administrerende direktør i Norwegian, forklarer det svage fjerde kvartal med øget konkurrence på markedet, høje brændstofudgifter og omkostninger til tilbagelevering af ældre fly.
Direktøren håber, at indfasningen af flere nye og større fly vil give en endnu mere effektiv drift og dermed reducere enhedsomkostningerne yderligere.
Norwegian fik 16 nye fly ind i flåden sidste år, mens 9 ældre maskiner blev udfaset.
Det norske selskab har reageret hurtigt på konkurrenterne Spanair og Malevs konkurser i de seneste uger og har øget de ugentlige afgange til Budapest og Barcelona fra København.
- Vi har fortsat store udviklingsplaner for det danske marked. Derfor er det naturligt, at vi er med til at udfylde de huller, der opstår, når ruter lukkes, siger presse- og markedschef Johan Bisgaard Larsen.
Lavprisselskabet øger også på ruterne Stockholm-Budapest og Stockholm-Barcelona, som får samme antal afgange, som de tilsvarende ruter fra København.
Norwegian er Skandinaviens næststørste flyselskab og Europas tredjestørste lavprisselskab. Selskabet har 297 ruter til 110 destinationer.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie