TDC's mobilkunder hægtet af i hele Norden
Der var helt stille på linjen hos TDC's mobilkunder i Danmark, Sverige og Norge onsdag morgen fra klokken 9.30 og 10 minutter frem.
Men nu er der igen hul i gennem til kunderne, oplyser TDC.
- Det var vores mobilkunder i hele Norden, der ikke kunne modtage opkald, siger Camilla Sebelius, kommunikationsrådgiver i TDC.
- Vi er oppe igen og er nu i fuld gang med at afdække fejlen, siger hun.
Det hører til sjældenhederne, at alle mobilkunderne bliver lagt ned. Men det skete onsdag morgen.
- Heldigvis drejede det sig kun om 10 minutter - og hverken sms eller data blev ramt af nedbruddet, siger kommunikationsrådgiveren.
Første prioritet for telekoncernen var at få forbindelsen op at køre igen, så kunderne atter kunne modtage opkald. Og nu går arbejdet i gang med at finde ud, hvad fejlen var.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie