Sagen handler om en kunde, der tidligere havde sagt ja til mails. Men forbrugeren trak senere pr. brev tilsagnet tilbage - men Telenor fortsatte med at sende mails.
Forbrugeren havde flere gange ringet til teleselskabet og bedt om fremover hverken at modtage markedsføring pr. brev eller e-mail.
Da det ikke blev respekteret af teleselskabet, skrev forbrugeren til teleselskabet og bad om, at enhver direkte markedsføring skulle ophøre omgående. Efterfølgende modtog forbrugeren dog fire e-mails med markedsføring fra teleselskabet.
Og Forbrugerombudsmanden kom frem til, at Telenors opførsel er i strid med spamforbuddet i markedsføringsloven. Og derfor er selskabet blevet meldt til politiet.
Telenor har oplyst til Forbrugerombudsmanden, at der var sket en fejl i forbindelse med sagen. Og at forbrugeren er blevet slettet i markedsføringsdatabasen.
Det er politiet, der skal foretage den videre efterforskning i sagen. Overtrædelser af spamforbuddet kan straffes med bøde, oplyser Forbrugerombudsmanden.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie