De kommer fra nær og fjern, når Motorcykelmuseet i Stubbekøbing lukker for årets sæson.
Søndag var der bare flere til dette træf, end der plejer at være.
- Jeg har lige været op og ned af vejen, og jeg vil anslå, at der i dag er 1.000 motorcykler, sagde museumsformand Søren Groth Therkelsen midt i larmen fra de mange maskiner.
Cement var proppet
Godt halvdelen af de 1.000 motorcykler til træffet søndag kom fra Nykøbing, hvor de som sædvanlig kørte i kolonne fra Cementen klokken 10.
Annonce
- Cementen var fuldstændig proppet denne gang, sagde en motorcyklist til Folketidende.
Desuden kom en større gruppe på cirka 100 motorcykler fra Nørre Alslev, og der var deltagere fra Møn, Sjælland og andre steder.
Kørte i kolonne
Allerede kort før klokken 10 kom de første rullende ind på DK-tanken, der er nabo til museet på Nykøbingvej.
Samtidig stillede lokale beboere op for at se motorcyklisterne og ikke mindst deres store, skinnende og tunge maskiner i alle farver og af alle mærker.
Og tæt på klokken 10.30 kom kolonnen fra Nykøbing ind i byen fra syd, og de blev bare ved og ved med at ankomme.
Artiklen fortsætter under videoen ...
Vejret var fint til en sidste efterårstur på to hjul. Foto: Bjarne ArildsenBjarne Arildsen
Dæk-spark
De fleste parkerede langs Nykøbingvej og samledes på tanken, hvor der var kaffe og wienerbrød.
Artiklen fortsætter under videoen ...
Annonce
Motorcyklisterne fyldte godt op på DK-tanken. Foto: Bjarne ArildsenBjarne Arildsen
En del af de læderklædte mænd skulle dog også have sig en enkelt grøn dåseøl efter turen til Stubbekøbing.
Der blev udvekslet friske bemærkninger, hilsner og snak, og der blev selvfølgelig også sparket en del dæk i det flotte efterårsvejr.
Nogle var også inde på museet, der som sagt havde sidste åbningsdag i 2024.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie