Bøde og gratis natlogi for ballade

En 18-årig mand fra Nysted fik både gratis natlogi og en bøde på 1.000 kroner, fordi han ikke kunne opføre sig ordentligt ved en privatfest i Toreby fredag aften.

Omkring klokken 23 var det så voldsomt, at det var nødvendigt at tilkalde politiet, som tog den unge mand med på Politigården i Nykøbing F. Hans bror kom og fik talt ham til ro, og tog ham med. Men næppe havde de forladt politistationen, før han gik amok igen.
Og så røg han i detentionen. Da han lørdag morgen blev hentet af sin mor, blev han præsenteret for en bøde på 1.000 kroner.




En 18-årig mand fra Nysted fik både gratis natlogi og en bøde på 1.000 kroner, fordi han ikke kunne opføre sig ordentligt ved en privatfest i Toreby fredag aften.

Offentliggjort Sidst opdateret