Byggesagsbehandling er stadig udfordret
Byggesagsbehandlingen er prioriteret højt, men der er stadig udfordringer at løse. Foto: Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune
Vil have flere medarbejdere.
GULDBGORSUND I maj 2021 besluttede byrådet at afsætte seks millioner kroner til nyansættelser og konsulentbistand for at nedbringe sagsbehandlingstiden på byggesager, plansager og kommunens anlægsprojekter, der som bekendt har været rekordlange i Guldborgsund Kommune de seneste år.
Dette begrundes med overgangen til nyt bygningsreglement i 2018, der er mere omfattende end de tidligere regler på området, og et historisk højt salg af både sommerhuse og helårshuse i kommunen. Det har altså resulteret i det rekordhøje pres på de medarbejdere, der skal behandle diverse byggesager. På det seneste møde i teknik-, miljø-, og ejendomsudvalget blev der gjort status over, hvordan det er gået med at gøre de ekstra millioner kroner om til kortere sagsbehandlingstider for borgerne.
"I perioden fra september 2020 til august 2021 har administrationen modtaget 1.122 byggeansøgninger og 312 klagesager, forespørgsler med videre. Fra september 2020 til og med august 2021 afsluttede administrationen 984 byggesager og 252 klager, forespørgsler med videre", skrives der i referatet fra mødet.
"Da antallet af indkomne sager det sidste år er højere end antallet af afsluttede sager, bliver sagsbehandlingstiden længere, og bunken af sager, som afventer sagsbehandling, vokser. Konkret er bunken af sager vokset med 198 sager det sidste år. Til sammenligning afsluttede administrationen 815 byggesager i 2017 og 779 sager i 2018".
Byggesagsmedarbejderne har formået at afslutte flere byggesager i første del af 2021, hvis man sammenligner med samme periode året før. Denne udvikling vil administrationen forsøge at styrke yderligere med en række tiltag.
"Der er otte medarbejdere ansat i byggesagsteamet, som sidder med alle aspekter af byggesagsbehandlingen. De tre af disse medarbejdere er ansat i løbet af 2021, hvilket er finansieret af de seks millioner kroner - og det forventes, at der ansættes yderligere to eller tre medarbejdere i sidste del af 2021", skrives der.
Det er dog ikke let at rekruttere de helt rigtige medarbejdere.
"Det er meget vanskeligt at rekruttere byggesagsbehandlere og at fastholde de nuværende medarbejdere. Der er stor efterspørgsel, hvilket samtidig giver et stort lønpres, som yderligere øger udgifterne til sagsbehandlingen", skrives der i redegørelsen.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie