Dømt for vold efter masse-slagsmål

Det begyndte som et optræk til forsoning mellem to bekendte efter adskillige års uvenskab. I stedet endte det med et overfald på en 34-årig mand efter et opgør, der kunne have udviklet sig til et masseslagsmål med våben.

Tre unge mænd på henholdsvis 16,18 og 20 år blev for nylig idømt betingede fængselssrtaffe på otte måneder, et halvt år og 30 dage for deres andel i opgøret foran nogle boligblokke på Gedservej i Nykøbing.

Her havde to gamle uvenner aftalt at sætte hinanden stævne for at få talt ud om deres overensstemmelser. Men for at være på den sikre side, tog de hver især en gruppe venner med. Situationen udviklede sig, da det gik op for den ene gruppe, at de var de andre klart underlegne i antal, og derfor skyndte de 10-15 unge at flygte i biler fra deres 15-20 modstandere.

Den ene - en 34-årig mand - nåede ikke med ind i bilerne, men blev løbet op og væltet omkuld, hvorefter en flok slog ring omkring ham og overfaldt ham med slag og spark, forklarer sagens anklager Pernille Søberg.

Manden blev blandt andet slået med baseballkøller og en jernstang, og han blev slået gul og blå i ansigtet og pådrog sig desuden en flænge i baghovedet og en forstuvet finger.

De tre dømte modtog alle deres respektive domme. Dommene blev gjort betingede af hensyn til de dømtes unge alder.
To andre tiltalte blev frifundet i samme sag. Yderligere to er tidligere blevet dømt i sagen, som nu er afsluttet. Den ene af de dømte blev i sommer selv overfaldet på Marielyst i en anden meget omtalt voldssag.




Tre unge mænd fra Nykøbing-området er blevet idømt betingede fængselsdomme for et overfald på en 34-årig mand i forbindelse med et planlagt opgør sidste år.

Offentliggjort Sidst opdateret