Dusør for sit mod
Kasper G. Jakobsen. Foto: Privat
Privat
Ung Lidl-medarbejder har gjort sig fortjent til dusør og ros fra politiet for at standse en spritbilist.
NYKØBING Lugten af alkohol var til at tage og føle på flere meter væk, bemærkede Kasper G. Jakobsen, da han forleden tilfældigt gik forbi kasseområdet i Lidl-butikken ved havnen i Nykøbing, hvor han arbejder.
Han bemærkede en mand stå ved kassen, hvor vedkommende var ved at betale for flasker med alkohol. Manden var iført håndværkertøj, og håndværkere kører som regel i bil, tænkte Kasper G. Jakobsen.
Han gik derfor lidt i forvejen ud mod parkeringspladsen, hvor håndværkeren kort tid efter kom gående med tre kolleger. Ganske rigtigt gik de hen mod en bil, hvor manden, der lugtede af sprut, satte sig ind bag rattet.
- Jeg gik hen til bilen, åbnede døren og tog nøglerne ud, forklarer han om episoden, der skete i sommer.
- Manden var faktisk meget rolig omkring det. Han gik bare ud af bilen og satte sig på asfalten.
Kasper G. Jakobsen ringede 114, og da Lidls parkeringsplads ligger et stenkast fra politistationen, kom der hurtigt en politibetjent gående. Siden kom også en patruljevogn.
- De anholdt manden og lagde ham i håndjern. Og så afhørte de mig. De ville gerne vide, om han havde startet motoren, så de kunne køre sagen på det. Og det havde han, der viste sig at være en 39-årig polsk håndværker.
Episoden havde ikke som sådan rystet Kasper G. Jakobsen, selv om han aldrig har standset et andet voksent menneske før. Efterhånden lagde han det også lidt bag sig. Lige indtil, at Lidl en måned senere modtog en henvendelse fra en kunde, der havde set episoden og rost ham.
- Som ikke bare er en god medarbejder, men som også er én, der viser godt samfundssind. Så kæmpe respekt herfra, lød beskeden.
En aften i den forgange uge opdagede han en besked fra Rigspolitiet i sin e-Boks.
- Det var beskeden om, at jeg får en dusør. Det havde jeg ikke regnet med. Jeg standsede ham bare, så han ikke skulle påkøre en kunde eller et barn, der ikke havde set ham.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie