Faber ruller stadig rådgivningen direkte til døren

Offentliggjort Sidst opdateret

Den danske virksomhed, Faber, vil gerne slå et slag for den gamle, legendariske Gardinbus. For den service, som det rullende udvalg af kvalitetsgardiner har med, er snart den eneste af sin art, der er tilbage.

Ansigt-til-ansigt

Hvor går man hen i dag, når det at købe nye gardiner kræver mere ekspertise end Google kan levere? Til den digitale kundeservice? Nej vel… Det kan nemlig være rigtig svært at vide alt, kunne alt og ikke mindst bestille alt selv – især, når det handler om skræddersyede produkter, der er tilpasset på millimeter. Mange ting kan gå galt, for hvad nu, hvis man fik målt forkert, eller tastet ind i cm i stedet for mm? Så står man pludselig med et produkt, som man ikke kan bruge.

Men det er muligt at undgå. Det vil den danske gardinvirksomhed, Faber, vil gerne slå et slag for. Gardinbranchen tager nemlig altid kunderne alvorligt og ikke mindst – bruger en, til alle tider, aktuel service til at sælge sine kvalitetsprodukter: ansigt-til-ansigt rådgivning.

Nærværende og kompetent rådgivning

Gardinbussen kommer direkte til din dør, som den har gjort det i over 100 år. Det er den lokale gardinforhandler, der kommer ud med et stort vareudvalg, og på den måde kan tage udgangspunkt i dit hjem og personlige stil. ”Når vi kommer ud til kunderne, oplever vi, at de tit ombestemmer sig i forhold til det ønske, de havde i første omgang. Det er simpelthen fordi, at farver, former og gardiner skal ses sammen med din øvrige indretning. Gardinbussen er derfor det eneste rigtige, når man skal bestemme hvilke gardiner, solafskærmninger eller persienner, der passer bedst til ens hjem ”siger Marianne & Peter Belling fra MB Center i Nørre Alslev. De oplever, at kunderne er utrolig glade for at få den service leveret direkte til døren: ”Som forhandlere er det en rigtig god proces, når vi sælger gennem Gardinbussen. Simpelthen fordi kunderne er trygge. Den ro, som Gardinbussens service giver i købet, oplever man ikke i mange andre sammenhænge i dag. Derfor holder vi meget af at køre ud med Gardinbussen, og den glæde smitter også af hos kunderne. Sådan er det jo med god service” afslutter Marianne & Peter .

Det lokale skaber en stærk løsning

”Udover at sælgeren kommer ud, direkte i dit hjem og rådgiver dig om vores skræddersyede gardinløsninger, så er du altid tæt på vores forhandler. Vi samarbejder med en række autoriserede Faber forhandlere rundt om i landet, og det betyder, at opstår der spørgsmål i forbindelse med købet, kan du hurtigt og nemt få hjælp, gennem den lokale forhandler. Vi tror nemlig på, at den digitale tidsalder også kalder på menneskelige løsninger – specielt i salgssituationerne” siger marketingchef, Isabel Louise Graham fra Faber: ”Vores Gardinbusser er ligeglade med udkantsdanmark og bygrænser. Alle har ret til en god service, og det får kunderne, når de bestiller et besøg af Gardinbussen”.

Foto: Marianne og Peter Belling holder meget af at køre ud med Gardinbussen.