Dronning Margrethe er protektor for Det Classenske Fideicommis, der styres fra Corselitze. Her ankommer hun til et af de årlige regnskabsmøder sammen med bestyrelsesformand Jon Stokholm. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Regnskab for 2018-2019 er blevet offentliggjort.
Bjarne ArildsenBjarneArildsen
OffentliggjortSidst opdateret
ØSTFALSTER Det Classenske Fideicommis kom ud af sit regnskabsår 2018-2019 med et overskud på 5,6 millioner kroner.
Det fremgår af seneste beretning og regnskab, som netop er offentliggjort.
Ifølge regnskabet havde fideicommiset i det omtalte år i alt indtægter for 32,5 millioner kroner. Udgifterne beløber sig samlet til 26,9 millioner kroner.
Forskellen, det vil sige overskuddet, bliver dermed på de 5,6 millioner kroner.
Indtægterne
Annonce
Fideicommiset har i 2018-2019 tjent penge på de fleste af sine aktiviteter.
De store arealer til landbrug er forpagtet ud, og det har givet et overskud på 6,3 millioner kroner.
Skovbruget er delt på to skovdistrikter, dels Corselitze, dels Fuglsang. Førstnævnte giver underskud, mens sidstnævnte og en skovmaskinstation giver overskud. Samlet er der et plus på 375.000 kroner.
Jagten er også fordelt på de to distrikter, og de giver et samlet overskud på lige under en million kroner.
Desuden er der overskud på udlejning af ejendomme, viser regnskabet.
De lokale huse giver et samlet plus på lidt under 400.000 kroner, mens der er et overskud på en ejendom i Amaliegade i København på 2,5 millioner kroner.
Endelig er der renteindtægter på 871.000 kroner.
Det Classenske Fideicommis er en velgørende institution underlagt loven om erhvervsdrivende fonde. Fideicommisets årlige overskud benyttes til velgørenhed og andre almennyttige formål. Protektor for fonden er Hendes Majestæt Dronningen. Den overordnede ledelse varetages af en bestyrelse med titel af direktion. Det Classenske Fideicommis ejer godserne Corselitze, herunder Næsgaard på Falster, samt Fuglsang og Priorskov på Lolland og en ejendom i København. Fideicommiset er opkaldt efter generalmajor Johan Frederik Classen, der erhvervede store dele af Østfalster midt i 1700-årene. Selve Fideicommiset er oprettet i årene 1789-1792.
Udgifterne
Udgifterne i Det Classenske Fideicommis handler først og fremmest om penge til administration.
Ifølge regnskabet udgør denne post plus udgifter til pension 3,8 millioner kroner.
Annonce
Afskrivninger på fideicommisets mange bygninger udgør 1,1 million kroner. Og så er der underskud på anden virksomhed på 942.000 kroner, fremgår det af regnskabet.
Men som sagt er der godt fem millioner kroner i overskud. Langt det meste af det beløb, nemlig 4,2 millioner kroner, er fordelt på mange forskellige formål.
Overskuddet
Af disse 4,2 millioner kroner er næsten 3,8 millioner kroner sat af til drift af de anlæg og institutioner, som fideicommiset råder over.
De to store haver ved hovedbygningerne Corselitze og Fuglsang får dels 681.000, dels 831.000 kroner af overskuddet.
Til Fuglsangs Hovedbygning er der desuden sat 1,2 millioner kroner af, og til forskellige alléer er der afsat 600.000 kroner.
Fideicommiset råder over tre feriekolonier, nemlig Abildvig, Donnemose og Tunnerup. Af dem driver fideicommiset selv den sidstnævnte. Til dem er der afsat 400.000 kroner.
Legaterne
425.000 kroner af overskuddet uddeles til en række velgørende formål, blandt andet via legater.
Til undervisning og uddannelse er der afsat 168.000 kroner, mens der er knap 100.000 kroner til lokale formål og foreninger på Østfalster.
Annonce
Endelig er der lægelegater for 113.000 kroner, fremgår det af regnskabet.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie