Fremmer den forkerte natur

GEDESBY I en iver efter at gøre det godt kommer vi mennesker nogle gange til at gøre det modsatte. Det samme kan man måske sige om Guldborgsund Kommunes indsats for mere vild natur, eller måske rettere Miljøministeriets konkurrence "Danmarks Vildeste Kommune", der har motiveret Guldborgsund Kommune og 91 andre til at bidrage til mere biodiversitet.

Ingen tålmodighed

For bidraget er ikke altid gennemtænkt. Det er en lille strækning nær diget i Gedesby et eksempel på. Her har Guldborgsund Kommune plantet et blomsterbælte, der blandt andet består af boghvede og kornblomster på en vej, der fører direkte ned til diget.

Det er faldet naturvejleder og biolog Karen Stevnbak Andersen for brystet. Hun er kommet på diget igennem mange år, da hendes svigerforældre har et sommerhus i området.

- Det er et fantastisk område. Så hvorfor har man ikke bare ladet naturen brede sig fra diget? spørger hun og svarer selv:

- Det er jo fordi, man ingen tålmodighed har og ikke har blik for, hvad vild natur er. Man vil have, det er smukt. Jo mere farvestrålende, jo bedre. Men vild natur er ikke nødvendigvis farvestrålende, påpeger hun.

Noget af den vilde natur, der kunne sprede sig fra diget, er rensdyrlav, blåmunke og gulaks, men det ville tage tid.

Blåstempling

Det helt store problem med flere kommuners såkaldt vilde udplantninger er ifølge Karen Stevnbak Andersen, at kommunen med sin adfærd fremmer en bestemt slags vild natur.

- Det er jo med til at blåstemple lidt, hvad man skal gøre, mener hun.

Karen Stevnbak Andersen understreger, at Guldborgsund Kommune gør det rigtig godt, for eksempel i forhold til Bøtø Nor og Bøtøskoven.

- Men når det bliver gjort til en konkurrence, så kommer der også et pres på tid. Og det er ærgerligt, mener hun.

Farver, mængde og pris

Martin Stenstrup, leder af myndighed i Guldborgsund Kommune og ansvarlig for faggruppen natur, fortæller, at man har taget afsæt i en frøblanding baseret på farvesammensætning, så den afspejler kommunens farver på samme måde som løgblandingen, der står langs vejene i foråret med påskeliljer og tulipaner.

- Jeg kender de ikke de nærmere detaljer i udvægelsen, men jeg er sikker på, at det også har betydning, om man kunne få de mængder, vi skullle bruge, til den rigtige pris. Jeg tror, der er omkring 20 arter i blandingen, men kun de tre til fire stærkeste overlever, og det vil jo være dem, der passer i området. Så på den måde er naturen også med til at udvælge frøene.

Men skulle I ikke bare lade være med at gøre noget?

- Det gør vi bestemt også flere steder i kommunen. Der er ikke et opslagsværk eller en fast køreplan, vi kan bruge til at planlægge efter. Indsatsen rejser flere spørgsmål - som for eksempel, hvad er den oprindelige natur på det sted? Hvor gammelt skal noget være for at være oprindeligt? Man kan sige, at det netop handler om at gøre så meget forskelligt som muligt og gøre andet og mere end bare at lade naturen gro. Vi kaster mange bolde op. Nogle rammer ved siden af lige i det tilfælde, har vi ikke været skarpe nok, erkender han.

Flere projekter

Han fortæller, at man i kommunen stadig håber, at flere vil melde ind med vilde projekter.

- Det behøver ikke kun at handle om vilde blomster. Det er et spørgsmål om mange bække små, og deri vil man også se en diversitet, slutter han.