Frustration over lukkede cykelstier: - Jeg cykler der meget, og det er ret farligt
Hans Christian Lollike er byggeleder på projektet med at lave ny togbro mellem Lolland og Falster, og da han selv er lokal, hører han også folks frustrationer. Foto: Maria Glasius Lange
Maria Glasius Lange
Cyklister kan stadig ikke krydse trafikeret bro på begge sider efter vejarbejde og det skaber farlige situationer, mener pendler.
Et stort arbejde med at støbe en ny jernbanebro over Prinsholmvej blev færdigt 1. september og tillod dermed igen bilister at færdes på den trafikerede åre mellem Nykøbing og den østlige del af byen samt Sydfalster.
Men cykelstien er endnu ikke åbnet for adgang. På Frederik d. 9.'s bro er der samtidig kun én cykelsti tilgængelig i retningen fra Falster til Lolland. Den skal bruges af cyklister i begge retninger, og det kan skabe farlige situationer, mener Hanne Petersen, der ofte pendler på cykel.
- Jeg cykler der meget, og det er ret farligt, da der foruden mange cykler er ret mange knallerter, brede cykelladvogne og el-cykler, siger hun til Folketidende.
Byggeleder for BaneDanmark Hans Christian Lollike erkender, at det er ærgerligt for cyklisterne, og han kender til deres frustrationer, forklarer han.
- Jeg har ikke sat en dato på åbningen af cykelstierne endnu, men vi kigger på det.
Kloakarbejde på vej
Angående Brovejen så handler det om medarbejdernes gangvej, hvor der blandt andet er et tårn. Her skal han vurdere, hvordan man både kan have cykelvej og gangtårn.
På Prinsholmvej venter der et kloakarbejde, som betyder, at cyklisterne ikke kan bruge cykelstien. Her må cyklister trække cyklen på fortovet i den modsatte side lidt endnu.
Kender du til cyklisternes frustrationer?
- Det gør jeg. Jeg glæder mig også til, at vi får det hele åbnet. Jeg er selv lokal, og derfor må jeg også selv køre på cykel i den modsatte side. Så jeg kender generne, og jeg arbejder på at finde en løsning.
Åbningen af broen under Prinsholmvej er ellers forløbet godt, siger han, og det har lettet på trykket omkring Banegårdskrydset.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie