Der er fra kælderen i grøn blok kommet en dør, således at man kan komme ind i kælderen udefra. Senere vil der også komme en sti ned til døren. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
BILLEDSERIE: Renoveringen af Lindeskovskolen skrider fremad.
Peter Levinsen HansenPeterLevinsen Hansen
OffentliggjortSidst opdateret
NYKØBING Når eleverne fra 0. til 3. klasse 10. august møder på den nye Østerbroskole, er der fuld gang i byggeriet i skolens grønne og blå blok.
Der arbejdes nemlig på højtryk i øjeblikket for at få skolen istandsat, således at eleverne i 4.-9. klasse kan flytte ind på skolen 4. januar næste år.
Fase et af byggeriet, som de cirka 23 håndværkere på stedet arbejder på at færdiggøre, er blevet forsinket 10 uger, da man tidligere på året opdagede, at brandsikkerheden i skolens blå blok, der indeholder administration, personalelokale, forberedelseslokale og fysik- og kemilokaler, og som blev bygget i starten af 70'erne, ikke stemte overens med moderne krav til sikkerheden.
- Forsinkelsen betyder ikke så meget. Vi følger den samme plan. Selvfølgelig ville vi gerne have været i de nye bygninger, men det ændrer ikke så meget på konceptet. Vi har klasselokaler nok til indskolingen, så vi bruger bare de lokaler, der allerede er, fortæller Jonas Høgh Sloth, der er tidligere leder af Lindeskovskolen og viceskoleleder af den nye Østerbroskole.
På trods af forsinkelsen er der dog sket store forandringer både inde og ude på den tidligere Lindeskovskole.
Annonce
På Gedservej har man lavet kys og kør-område. Herfra har man lagt nogle af de stier, der skal gå rundt på hele skolens område. En af de stier leder om til kælderen på skolens grønne blok, der skal huse 4. til 6. klasse samt sfo og ungdomsklub for disse klassetrin. Herfra er det nemlig nu blevet muligt at komme ind i bygningen.
Indenfor i både grøn og blå blok er både vægge og lofter kommet på plads.
- Der er nogle klasselokaler, der bliver lidt mindre, så der kan være lidt flere lokaler, men vi havde i forvejen meget store lokaler i gennemsnit. Jeg vil sige det sådan, at vores personale vil opleve det sådan, at klasselokalerne er en smule mindre, mens personalet fra Østre Skole vil være rigtig glade for nogle store lokaler, fortæller Jonas Høgh Sloth.
Selv om skoleåret begynder med en skole delt op på både Lindeskovskolens og Østre Skoles matrikel, er man dog blevet en samlet skole.
- Det er hele indskolen fra både Linde og Østre, der begynder. Så det er både alle indskolingslærere og indskolingsbørn, lige meget hvilken skole man kommer fra, der begynder her. Så vi er én skole nu, fortæller Jonas Høgh Sloth.
- Og så er der enkelte, der har lidt frem og tilbage mellem de to skoler, fordi det hele skal gå op, når man laver sådan en fordeling. Ledelsen vil jo også være delt og køre frem og tilbage, fortsætter han.
Klik på billedet herover for at se flere billeder.
En del af stien fra kys og kør-pladserne på Gedservej er allerede færdig. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
På Gedservej er man næsten færdig med Østerbroskolens kys og kør-anlæg. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Ombygningen af Lindeskovskolen er i fuld gang. Flere af de endnu store åbninger i væggene skal lukkes med store glasvægge. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
I den grønne blok er man ved at bygge en stor indgangstrappe fra kælderen. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Fase to af byggeriet er renovering af skolens rød og gul blok. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
I skolens blå blok skal der her være receptionsområde. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen/arkiv
I går var man nået til at kunne begynde malearbejdet i fysik- og kemilokalet. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
De fleste steder er gulve, lofter og vægge blevet klar. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Der er ryddet buske på Gedservej, således at man nu kan komme ind på skolen herfra. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Skolen har med renoveringen også fået installeret ventilation i alle lokaler. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Seneste artikler
Narkohund fik færten af lommen
13-årige Filuca fra Lolland til tops ved stort internationalt stævne
Tyve og ubehagelige typer i butikkerne: Netto tilbyder psykologhjælp til ansatte
Inviterer til stor åbning af historisk bygning
Mobning i byrådet: - Jeg kan godt genkende tonen
Mest læste artikler
Meget vand på kørebane spærrer spor
Brand lukker kendt grillbar indtil videre
Vanvidstur på ATV endte brat: Kørte direkte ind i politibil
Beboere måtte genhuses efter fare for nedstyrtning
Truet med bat og skudt i benet