Han var helt og aldeles besat af fodbold

SAKSKØBING Fodboldtrøjerne hænger på det tidligere drengeværelse. Plakaterne på væggene er med FC Barcelona, det udødelige hold med stjerner som brasilianske Ronaldinho i spidsen, der prydede drengeværelser verden over i de år, Jens Stryger Larsen fik sin fodboldmæssige opdragelse på banerne i Sakskøbing og senere i Nykøbing.

- Jeg har ikke fået en af de helt nye fra ham, vi må jo ikke køre op og møde dem på træningslejren i Helsingør. Men jeg har indtil videre været til alle kampene - også dem i Amsterdam og i Baku, hovedstaden i Aserbajdsjan, her for et par dage siden.

Per Larsen, far til Jens, der har været på banen i alle fodboldlandsholdes kampe under denne EM-slutrunde, er selvsagt ganske stolt. Mens vi sidder og taler om, hvordan den nu 30-årige professionelle fodboldspiller indledte sin karriere på B. Frems baner i Sakskøbing, kører TV2 News på Pers iPad.

- De sender halvanden times billeder fra en bil bagved spillerbussen. Det er jo helt vildt, udbryder Per Larsen.

Fans står plastret overalt mellem spillernes hotel og motorvejsstrækningen.

Dannebrog vajer i den friske, danske sommerbrise fra hundrede, ja, tusindvis af danske fans' biler, kasketter, og hvor man ellers finder plads til et flag. De er dukket op for at hylde det landshold, der har vundet hjerter verden over de seneste uger. Bare for at få et glimt af spillerbussen.

Ringer fra EM-bussen

Mens vi sidder og spiser frøsnappere og taler lidt om hele det spetakel, EM i fodbold er gået hen og blevet her til lands, ringer Per Larsens telefon.

Det er sønnike, der ringer fra selvsamme bus, som fjernsynet ikke lader af syne i så meget som et enkelt sekund.

- Du er lige på højttaler, Jens, Folketidende er her, forklarer far over telefonen.

Som journalist skulle man da være et skarn, hvis man ikke brugte muligheden til lige at sige hej til den lokale fodboldhelt, der var så bidt af en gal bold som dreng, at han tog på fodboldskole ikke bare én uge, men to eller tre flere steder på Lolland-Falster, bare fordi han elskede spillet.

- De står jo alle steder langs vejene. Det er helt vanvittigt, men det er eddermame fedt, lyder det gennem telefonforbindelsen til Jens Stryger Larsen i spillerbussen.

- Det bliver bare vildere og vildere. Man tror ikke, det kan blive vildere, men det kan det åbenbart, lyder det fra fodboldspilleren, der knap tror sine egne øjne.

- Det her er meget vildere end alt andet, jeg har oplevet. Det kan ikke sammenlignes med noget - intet kan overgå det, får højrebacken også lige med.

Jeg sidder selvsagt med en stolt far tirsdag dagen før semifinalen på Wembley Stadium mod værtsnationen England.

Per Larsen er dog ikke en mand, der sådan lader følelserne løbe af med sig.

- Selv om der bliver scoret, og vi vinder, så er jeg ikke typen, der smider min fadøl op i luften af ren og skær begejstring. Sådan er jeg ikke, forklarer han.

Dejligt at hedde Larsen

Men det halvt hundrede fodboldtrøjer, han hiver frem fra sønnens store fodboldkarriere, viser, at der er stor opbakning hjemmefra.

Udover dem i selve huset er der endnu flere gemt længere væk i arkiverne. Landsholdstrøjer, ungdomslandsholdstrøjer, fra Brøndby, FC Nordsjælland og en del fra Udinese Calcio, hvor Jens spiller i dag.

Det er da også en dejlig oplevelse at hedde Larsen i Sakskøbing disse dage.

- Folk kommer hen og hilser på. Det er da meget hyggeligt. Så skal de jo lige høre, hvordan det går og den slags, forklarer Per Larsen, der både var involveret i B. Frem og hedengangne B 1921 i Nykøbing, da sønnike rykkede derind.

- Han var måske 11 år gammel, da han rykkede til Nykøbing. Så tog han sit løbehjul og kørte herfra ned til toget, tog løbehjulet med og kørte ud til fodboldklubben for at træne. Det er der ikke mange, der ville være villige til at gøre i den alder. Han har altid elsket at spille fodbold og den gode opbakning, han fik. En af grundene til, at det er gået Jens så godt, er Henrik Staffe og Per Stryger. De var ambitiøse, de var der ikke for at fordrive tiden, men for at gøre drengene dygtigere. Det skal de have stor tak for.

Nu er der ikke andet at gøre end at vente. Måske fremtiden byder på en EM-finale for bysbarnet.