Tirsdag aften blev der skålet i Nysted for at fejre kommunens tilsagn om 400.000 kroner i støtte til et forprojekt, der skal bane vejen for ansøgninger til fonde om mange millioner kroner. Fra venstre er det Elise Sydendal fra Byog Landskab, formand Palle G. Jensen fra Nysted Kajak- og Roklub, Majbrit Døring Rasmussen, bestyrelsesmedlem Gitte Jürs og formand Pia Sibborn Larsen fra Nysted Erhvervs- og Turistforening og Philip Rasmussen fra ByogLandskab. PrivatfotoPrivatfoto
Tirsdag bevilgede Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget 400.000 kroner til et forprojekt, der skal bane vejen for millioninvesteringer i at udvikle Nysted.
NYSTED: Et halvt års arbejde med at lægge en plan for udviklingen af Nysted kulminerer i disse dage.
Og det er store idéer, som borgere, foreninger og erhvervsliv har fundet sammen om.
På et borgermøde forrige tirsdag deltog Museum Lolland-Falster, Nysted Bevaringsforening og lokale politikere, og her var der flere input. Konklusionen er, at der er brug for op imod 100 millioner kroner for at realisere ønskerne, som Nysted Erhvervs- og Turistforening har samlet.
En renovering af havnearealerne i Nysted med en havnebrygge ved molen skal gøre det muligt at få de historiske træskibe tættere på byen. Tegning: ByogLandskabByogLandskab
De handler blandt andet om:
Skal søge fonde
De mange millioner er det tanken, at almennyttige fonde skal bidrage med, og derfor går der nu et større arbejde i gang med at skrive ansøgninger. Til at stå for det arbejde er der nedsat en arbejdsgruppe, som blandt andet består af rådgivere fra arkitektfirmaet Byog Landskab og Niels Olsen, der er tidligere projektchef i Nordea-fonden og i øvrigt født i Nysted.
Adelgade med nogle få, velplacerede træer i byrummet. De skal bidrage til at skabe læ, således at det er mere behageligt at opholde sig i gaden. Tegningen viser området ved Nysted Bageri. Her placeres der nye fløjdøre ud til opholdsarealet, hvor man kan nyde sin kage og kaffe, når man har været i Bønnelyckes Pakhus. Tegning: ByogLandskabByogLandskab
For at få hul igennem til fondene skal der dog produceres beskrivelser af projekterne, og det arbejde får nu støtte af Guldborgsund Kommune.
På et møde tirsdag imødekom udvalget således en ansøgning fra Nysted Erhvervs- og Turistforening om 400.000 kroner fra Landdistriktspuljen.
- Det, de kommer med, er lige præcis det, vi gerne vil med puljen. Den skal understøtte, når der kommer et samlet lokalområde med visioner for sit område, siger udvalgsformand Ole K. Larsen (V), der deltog i borgermøder og derfor har fået et godt indtryk af projektet.
Politikernes beslutning vækker jubel i Nysted Erhvervs- og Turistforening, som tirsdag aften skålede i champagne for at fejre bevillingen.
Høje i hatten
- Vi er helt høje i hatten over det! siger Pia Sibborn-Larsen, der er formand for Nysted Erhvervs- og Turistforening.
Projektet skal sætte fokus på, hvordan man styrker og udvikler økonomisk bæredygtige erhverv i Adelgade. Tegning: ByogLandskabByogLandskab
Vi er helt høje i hatten over det!
Pia Sibborn-Larsen, formand, Nysted Erhvervs- og Turistforening
Men det her er bare begyndelsen, tilføjer hun:
- Nu kan vi komme videre, og der kommer mange flere ind over, så vi kan få søgt de forskellige fonde. Vi samarbejder med alle på kryds og tværs, for det er den eneste måde, vi kommer frem på.
Seneste artikler
Teenagere stoppet på hurtigt løbehjul
Kæmpefan om stadion-skandale: - Det gav et sug i maven
Butikstyve slog til både i og udenfor åbningstiden
Hun forsker i sygdomsmestring: Én fejl går igen, når vi får influenza
58-årig plejefar skyldig i voldtægt af plejedatter: Derfor blev han dømt
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst
Bilist ramte løbsk hest på motorvejen