HISTORIEN OM DEN KOLDE KRIG GIK KOLD

GEDSER ODDE: Mørke gange med en  høj luftfugtighed. Det var her soldater og efterretningsofficerer havde deres daglige gang, dengang krigen mellem øst og vest stadig var kold. En krig som ikke lader sig formidle lige så enkelt som for eksempel Anden Verdenskrig. Men det vender vi tilbage til.

Forleden kunne Folketidende fortælle, at Guldborgsund Kommune ikke vil forlænge lejekontrakten af Marinestationen på Gedser Odde, ligesom ejeren af jorden, den står på, ikke har intentioner om redde bygningerne med den unikke udsigt. Og det har skabt en del røre i lokalområdet.

Flere andre steder i landet fortæller man historien om Den Kolde Krig. Blandt andet på Langelandsfortet, som hører under Langelands Museum, hvor Peer Henrik Hansen er museumsleder. Han har været på Marinestationen én gang for cirka ti år siden, hvor Museum Lolland-Falster havde arrangeret en udstilling om den kolde krig.

- Man må konstatere, at det ikke er et sted, hvor der sker noget, mener han.

Kræver en hel del

Peer Henrik Hansen retter ikke sønderlemmende kritik af de manglende indsatser for Marinestationen. Formidling af historien i fugtige kældre under jorden kræver en hel del.

- Man kan jo spørge sig selv, om vi skal holde liv i Regan Vest? Her har man fået støtte til at løbe det i gang, men efterfølgende har man selv skulle rode med udfordringerne. Der er tale om et stort anlæg under jorden, hvor der skal etableres nødudgange, justeres klimaforhold og laves brandtilsyn. Det er ikke bare ligetil at transformere en koldkrigs-arbejdsplads til et museum. Det skal man bare holde sig for øje, når man kaster sig ud i den her slags diskussioner, påpeger han.

Peer Henrik Hansen understreger, at de høje priser på elektricitet ydermere presser museer med underjordisk formidling.

- For at de udstillede genstande ikke skal gå i stykker, er man nødt til at have affugtere til at køre nærmest døgnet rundt. Og når offentligheden har adgang, skal lyset være tændt. Hele tiden. Det er en underskudsforretning. Slukker man for klima-anlægget, får det konsekvenser for  bygningens stand og de genstande, der er i den. Så man får udgifterne alligevel.

Flytte historien

Fra politisk hold har udvalgsformand for teknik, klima og miljøudvalget Annemette S. Johnsen (SF) peget på, at man måske ville kunne flytte noget af bygningen fra odden og ind til havnen, så historien ikke går helt tabt. Den idé vandt ikke gehør Tonny Pedersen, formand for foreningen Bevar Gedser Odde.

- Historien er der, hvor den er, sagde han.

Set med Peer Henrik Hansens øjne er det dog også en debat, der kan nuanceres.

- Hvis et stykke lokal historie ikke kan fortælles, hvor det hører hjemme, er det så vigtigt nok til, at det kan fortælles et andet sted fra? Det ville være fjollet at fortælle om Stonehenge i London, men her forsvinder historien, fordi naturen er modspiller. Jeg kan ikke se problemet i at flytte den fortælling, hvis det er vigtigst, at den i det hele taget bliver fortalt, siger han og fortsætter:

- Det har man ikke gjort en dyd ud af, og det er klart, at det havde været nemmere at løfte fortællingen om stedet og dets bevaring, hvis det var en del af en lokal identitet med nationale interesser, fremfor noget der har ligget koldt hen.

Svær formidling

Når Den Kolde Krig allerede formidles flere andre steder fra, er det nærliggende at spørge ind til, om ikke den allerede er formidlet godt nok?

- Der er faktisk overraskende mange museer, som har formidlet koldkrigshistorie, men det bliver ofte med udgangspunkt i noget meget lokalt. Der mangler en helhedsfortælling og Den Kolde Krig fylder ikke så meget, selvom mange har oplevet det. Den Kolde Krig er også udfordrende at formidle, fordi det ikke er lige så tydeligt, hvem der var helten eller skurken og mange har en mening om netop det. Så bliver fortællingen mere svær.

Fra Gedser mener Peer Henrik Hansen man særligt vil kunne fokusere på den del af koldkrigshistorien, som handler om flugten fra DDR. Det forudsætter i hans optik ikke, at Marinestationen bevares.