Den opmærksomhed, der er på at holde afstand, spritte af og gøre rent på varmestuen i Jernbanegade, har, ligesom på øvrige væresteder i Nykøbing, gjort, at der endnu ikke er tilfælde af coronasmitte blandt de lokale udsatte borgere. Foto: Anders Knudsen/arkivAnders Knudsen
- Det varmer utrolig meget hos brugerne, når de ved, at andre mennesker tænker på dem og donerer for eksempel pizzaer, og det i en kold tid, siger varmestueassistent.
Niki Treumer MNikiTreumer M
ensen ensen
OffentliggjortSidst opdateret
NYKØBING Stemningen i Kirkens Korshærs varmestue på Jernbanegade fik et ekstra nøk forleden, hvor en fin donation landede på stedet.
Folk, der har bestilt mad på hjemmesiden Hungry, har kunnet donere 5, 10 eller 20 kroner til hjemløse foruden deres bestilling, og torsdag i sidste uge nød udsatte borgere godt af dette.
Pizza Special Marielyst havde lavet 20 familiepizzaer finansieret af tiltaget, og de blev taget vel imod på varmestuen. Det fortæller varmestueassistent Simone Bundgaard.
- Det var rigtig hyggeligt, og folk blev mætte og var glade, siger hun og uddyber:
- Coronapandemien har været særligt hård for vores brugere. Vi skal beskytte udsatte mennesker mod både smitte og isolation, og det varmer utrolig meget hos brugerne, når de ved, at andre mennesker tænker på dem og donerer for eksempel pizzaer, og det i en kold tid.
Annonce
Omkring 27 udsatte borgere deltog ved pizzaspisningen, og selv om de fik lidt hjælp af frivillige på stedet, kom de langt fra igennem al maden. Resterne er derfor frosset ned og gemt til en anden hyggelig stund i varmestuen.
20 familiepizzaer var mere end nok til brugerne på aftenen, så resterne kan nydes en anden dag. Foto: PrivatPrivat
Styr på sikkerheden
Varmestuer og lignende er, som Folketidende tidligere har beskrevet, ikke underlagt de samme regler for forsamlingsforbud som mange andre steder.
Derfor var det helt legalt, at de 27 hjemløse plus frivillige mødtes, og Simone Bundgaard understreger, at der er styr på sikkerheden i form af restriktionerne på en aften som den.
- Sådan en dag, hvor der er gratis pizza, der er der næsten fuldt hus. Det betyder blandt andet, at der kun sidder to personer ved vores firemandsborde, når de indtager maden, fortæller hun.
Alle brugere får desuden udleveret mundbind i indgangen, og der er stor fokus på at huske håndspritten, ligesom der gøres rent mange gange om dagen.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie