Hundelufter truede med jagtgevær

To hundeluftere tørnede søndag formiddag omkring klokken 10 sammen på Gammel Færgevej i Stubbekøbing, hvor de kom voldsomt op at skændes om rimeligheden i løse hunde på vejen.
En 64-årig mand fra Stubbekøbing, der havde sin hund i snor, blev så vred på hunden uden snor, at han angiveligt hentede sit jagtgevær og truede med at skyde både hunden og ejeren, der er en 31-årig mand fra Horbelev. Den 64-årige blev anholdt, afhørt og løsladt igen af politiet.
Han er sigtet for trusler, men har en helt anden forklaring på forløbet, som politiet nu efterforsker.




Diskussion endte med trusler under hundetur.

Offentliggjort Sidst opdateret