Indfaldsvej til Nykøbing spærres

Bilister, som skal ind eller ud af Nykøbing i aften og i nat, skal finde andre veje, hvis de havde planlagt at køre ad Skovalléen.

Den store indfaldsvej bliver nemlig spærret for al trafik mellem klokken 19 i aften og klokken seks i morgen tidlig på strækningen fra Banegårdskrydset og ud til Stubbekøbingvej.

Det oplyser Guldborgsund Kommune. Det sker på grund af fjernvarmearbejde. Trafikken nordfra ledes i stedet via Stubbekøbingvej, Nordre Ringvej, Gaabensevej og Engboulevarden. Trafikken sydfra ledes af de samme veje, men i omvendt rækkefølge.




Skovalléen, som er en af de store indfaldsveje til Nykøbing, bliver spærret af i aften og i nat på grund af fjernvarmearbejde.

Offentliggjort Sidst opdateret