JULEN ER PÅ VEJ I EVENTYRLIG HAVNEBY
Der var god opbakning tilbage i juli, hvor det første borgermøde i Nysted Biograf-Teater blev afviklet med henblik på at finde lokaleaktører til et kommende julemarked. Nu er programmet for markedet ved at være på plads. Arkivfoto: Kim Møller Pedersen
Kim Møller Pedersen, FT
Foreningen Eventyrlige Nysted er ved at være på plads, og inden længe er der et program klar for det kommende julemarked.
NYSTED: Der bliver ved med at komme idéer fra borgere, erhvervsdrivende og flere andre lokale aktører. Sådan lyder det fra Kirstine Korsgaard på vegne af Eventyrlige Nysted, der står bag Nysted Marked/Jul og Eventyr.
Sidstnævnte bliver et marked, hvor arrangørerne går efter masser af boder og butikker med kunsthåndværk af høj kvalitet, et væld af gaveidéer, aktiviteter og lokal gastronomi.
Hjerterum og åbne porte
Når Nysted inviterer til julemarked, bliver det ikke kun Adelgade, som kan opleves. I anledning af julen åbner byens godtfolk nemlig deres fortryllende gårde, haver og porte for gæster med masser af hygge, julestemning og fantastiske udsigter over Nysted Nor og Aalholm Slot.
Markedet er programsat til at starte fredag den 18. november klokken 16.30 med en urokkelig tradition, hvor der i fællesskab tændes LED-lys i byens juletræer.
Vi går i syngende fakkeloptog fra Nysted-Biograf Teater til det store juletræ ved det gamle rådhus og videre til Gl. Torv
Kirstine Korsgaard, Eventyrlige Nysted
- Vi går i syngende fakkeloptog fra Nysted Biograf-Teater til det store juletræ ved det gamle rådhus og videre til Gl. Torv, hvor byens andet store træ tændes, lyder forklaringen fra arrangørgruppen.
Markedet er derefter åbent til klokken 20, og lørdag samt søndag kan markedet besøges fra klokken 10 til 15.
Hele programmet for det kommende julemarked er i øvrigt snart at finde på www.nystedmarked.dk, og her kan det allerede nå med, at man blandt andet kan støde på Julemandens Hule, hestevognsture, højtlæsning af juleeventyr, koncerter, jule-biograf, kreative værksteder og nissejagt i vandtårnet.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie