Når Guldborgsund Kommune fredag 3. februar inviterer til sin årlige prisfest for det lokale idræts- og kulturliv på Nykøbing F. Teater, er der flere foreninger, som kan gøre sig forhåbninger om at vinde ikke bare en, men to priser.
Kommunen har netop offentliggjort listen over nominerede til de forskellige priser, og såvel Nykøbing F. Skytteforening som Svømmeklubben Syd, Brydeklubben Thor og Guldborgsund Aquasport er nomineret i halvdelen af de fire kategorier, der har med idrætslivet at gøre.
Du kan se hele listen over de nominerede i faktaboksen herunder.
De nominerede er udvalgt af politikerne i udvalget for landdistrikter, kultur og fritid. Det er sket på baggrund af indstillinger fra private borgere eller foreninger. I de seneste par måneder har alle haft mulighed for at indstille kandidater til de fire idrætspriser samt Kulturprisen.
- Jeg glæder mig til et brag af en fest på Nykøbing F. Teater til februar. Med prisfesten hylder vi en lille håndfuld af alle dem, der gør Guldborgsund til et fantastisk sted at bo og besøge, og dem, som er med til at sætte Guldborgsund på Danmarks- og verdenskortet, siger Ole K. Larsen (V), udvalgsformand for landdistrikter, kultur og fritid, i en pressemeddelelse fra kommunen.
Annonce
Vinderne i de fire idrætskategorier kan udover æren hver især se frem til at modtage en vandrepokal, et diplom og en check på 5.000 kroner. Vinderen af Kulturprisen belønnes med en check på 15.000 kroner.
De nominerede til Guldborgsund Kommunes prisfest 2022:
De nominerede til Guldborgsund Kommunes prisfest 2022 er:
Årets ildsjæl
Hans Pil - Nykøbing F. Skytteforening
Bo Røse Christiansen - Svømmeklubben Syd
Kasper Hasling Mogensen - Guldborgsund Aqua Sport
Årets Forening
KFUM Engmose Gruppe
Nykøbing F. Omegns Folkedanserforening
Guldborgsund Aqua Sport
Årets idrætspræstation
Patrik Nilsson - Triathlon
Alexzander, Jamie, Sofus og Magnus - Nykøbing F. Skytteforening
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie