KLAR TIL PRISFEST: HER ER DE NOMINEREDE

Guldborgsund Aqua Sport er nomineret i to kategorier, dels som årets forening og dels klubbens formand Kasper Hasling Mogensen som årets ildsjæl. Arkivfoto: Anders Knudsen

De nominerede til priserne er offentliggjort.

Offentliggjort Sidst opdateret

GULDBORGSUND: Når Guldborgsund Kommune fredag 3. februar inviterer til sin årlige prisfest for det lokale idræts- og kulturliv på Nykøbing F. Teater, er der flere foreninger, som kan gøre sig forhåbninger om at vinde ikke bare en, men to priser.

Kommunen har netop offentliggjort listen over nominerede til de forskellige priser, og såvel Nykøbing F. Skytteforening som Svømmeklubben Syd, Brydeklubben Thor og Guldborgsund Aquasport er nomineret i halvdelen af de fire kategorier, der har med idrætslivet at gøre.

De nominerede er udvalgt af politikerne i udvalget for landdistrikter, kultur og fritid. Det er sket på baggrund af indstillinger fra private borgere eller foreninger. I de seneste par måneder har alle haft mulighed for at indstille kandidater til de fire idrætspriser samt Kulturprisen.

De nominerede til Guldborgsund Kommunes prisfest 2022 er:

Årets ildsjæl

Hans Pil - Nykøbing F. Skytteforening, Bo Røse Christiansen - Svømmeklubben Syd, Kasper Hasling Mogensen - Guldborgsund Aqua Sport

Årets Forening

KFUM Engmose Gruppe, Nykøbing F. Omegns Folkedanserforening, Guldborgsund Aqua Sport

Årets idrætspræstation

Patrik Nilsson - Triathlon, Alexzander, Jamie, Sofus og Magnus - Nykøbing F. Skytteforening, Turpal Bisultanov - Brydeklubben THOR

Årets fund

Asta Sejr Hansen - Svømmeklubben Syd, Magnus Rasmussen - Brydeklubben THOR, Jonathan Winther Veel - Lolland-Falster Ponytrav

Kulturprisen

Mickey Pless, Marielyst Højskole, Marianne Reinhardt