Kurs mod Gedser
3. juni i år var familien på optagelse i Gedser. Her går Mikkel Beha Erichsen sammen med sin kone Marian Bidé Andersen på fiskerihavnen med skibet Wallenberg i baggrunden. Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Mandag sender TV2 "Kurs mod danske kyster" fra Gedser.
GEDSER Når TV2 mandag aften sender sit populære program, hvor Mikkel Beha Erichsen og familien sejler Danmark rundt, er det med udgangspunkt i Gedser.
Den populære sejlerfamilie drager i denne udgave af kystudforskningen rundt til de danske kyster på skibet Wallenberg. I den sammenhæng repræsenterer Gedser den sydligste del af Danmark, hvor det især er kaptajn Beha, hans kone og deres yngste søn, der smager på røgvarer i Gedser Røgeri, fascineres af vindmølleteknologi og besøger redningsstationen.
Optagelserne til programmet fandt sted i begyndelsen af juni måned og forvandlede dengang den tidligere fiskerihavn til et udflugtsmål for nysgerrige lokale, der følger med i familiens færden.
- Jeg har altid fulgt dig, også din far, sagde en ældre herre blandt andet, da Folketidende interviewede Mikkel Beha Erichsen på dækket af Wallenberg. Hans far, Troels Kløvedal, var også en stor tv-personlighed, der især sejlede til eksotiske kyster ombord på Nordkaperen.
Nu lægger sønnen til i Gedser, og mandag aften sendes programmet. Men det kan allerede nu streames på TV2 Play, og hvis man er til stor fortællelyst og smukke billeder, bliver man ikke skuffet.
Læs artiklen: "Gæster Gedser: De sætter kurs mod nære kyster" og se billederne fra Wallenberg besøgte Gedser i juni.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie