LØB KOMMER TIL SYDHAVSØERNE
Nu kommer det succesfulde løb også til Nykøbing. Foto: Lars Møller/Ritzau
Lars Møller
Nu kan du nappe en royal løbetur lige her.
NYKØBING: Hele fire nye byer og én enkelt genganger står klar til at byde velkommen til verdens største royale motionsevent, hvor kronprinsen møder danskerne i kondisko.
For femte gang er kronprinsen og kronprinsessen klar til at løbe sammen med danskerne, når Royal Run finder sted anden pinsedag, 29. maj.
Hele fire debutanter står klar til at byde velkommen til det populære motionsevent: Herning, Aabenraa, Nyborg og Nykøbing, mens den eneste genganger bliver København.
- Det er meget spændende at kunne udvide Royal Run-familien med fire helt nye byer. Royal Run er et motionsløb, hvor alle kan være med, og med Herning, Aabenraa, Nyborg og Nykøbing Falster med som nye værtsbyer, håber vi, at vi kan give endnu flere lyst til at opleve, hvad det giver at bevæge sig sammen og gøre det til en kæmpe folkefest, siger Jens Otto Størup, administrerende direktør i DGI og medlem af Royal Runs styregruppe i en pressemeddelelse.
Det er meget spændende at kunne udvide Royal Run-familien med fire helt nye byer. Royal Run er et motionsløb, hvor alle kan være med, og med Herning, Aabenraa, Nyborg og Nykøbing Falster med som nye værtsbyer.
Jens Otto Størup, administrerende direktør i DGI
Stor succes
Royal Run arrangeres i et samarbejde mellem DGI, Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Dansk Atletik. TrygFonden, Nordea-fonden og Novo Nordisk Fonden er med som strategiske partnere.
- Det er et stort privilegium for os, at vi har muligheden for femte gang i træk at invitere danskerne med til dette helt ekstraordinære motionsevent. Royal Run ’22 var en stor succes, blandt andet fordi vi fik vist danskerne, at motion i fællesskab kan noget særligt, og så krydret med kronprinsfamiliens dedikerede deltagelse, blev det en folkefest uden sidestykke. Den fest agter vi at holde igen til næste år, siger Morten Mølholm Hansen, der er administrerende direktør i DIF og medlem af Royal Runs styregruppe.
Tilmeldingen til Royal Run er åbnet og foregår via Royal Runs hjemmeside: www.royalrun.dk.
• Royal Run holdes anden pinsedag, 29. maj
• Royal Run '23 finder sted i Herning, Aabenraa, Nyborg, Nykøbing og København/Frederiksberg.
• Royal Run '22 blev holdt anden pinsedag i Aalborg, Aarhus, Kolding, Næstved og København/Frederiksberg. Her deltog 91.763.
• Man kan løbe og gå distancerne "One mile" (1,6 kilometer), 5 kilometer og 10 kilometer.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie