Michael har bro-rekorden: - Sådan en dag kan man godt blive lidt tung i hovedet

Hvorfor går tisseturen altid til Lolland, når man nu er på Falster?

Hvordan kan en havørn i flot svæv over Guldborgsund blive blandet ind i et uheld med en sejlbåd, der overser sin vigepligt og ender med at få mindre skader efter at være ramt af en 345 ton tung broklap?

Hvad har nysgerrige sæler og marsvin med kalve i bølgen blå overhovedet at gøre med en cykelturist, som pludselig vælter voldsomt og ender med at få akut hjælp af en tililende paramediciner?

Altid nye billeder

Svaret på det hele er, at alt indgår som oplevelser hentet fra rækken af arbejdsdage, som brofoged Michael Storgaard de seneste to og et halvt år har oplevet i det sydøstlige tårn på Guldborgbroen.

- Det er hele tiden et nyt billede, når man kigger ud af vinduerne. Vi ser masser af sæler, marsvin med kalve og havørne, og fra time til time kan man se, hvordan vejret skifter. Når det trækker op til regn ind over Guldborgsund, kan vi følge det helt ude fra Smålandshavet, fortæller brofoged og brovagt Michael Storgaard denne eftermiddag i arbejdstårnet.

Turen til toilettårnet

Her har han efter sidemandsoplæring i et par måneder med 20-25 hævninger af broklapperne nu i to og et halvt år haft helt styr på Danmarks sidste håndstyrede bro. Også selv om en sejlbåd ind imellem godt kan overse sin vigepligt og fra en blind vinkel ende med at påsejle broen. Heldigvis uden større skader hos nogen af parterne.

Michael Storgaard har også lært enten at holde sig lidt eller at tage turen fra arbejdstårnet på den østlige side til toilettårnet på den vestlige side af broen.

90 år gamle drejehjul

De mange knapper og elektronikken alle vegne i brovagternes arbejdstårn på Guldborgbroen er der også styr på. Men det hjælper ikke meget. Hvis altså ikke de helt præcise håndbevægelser omkring de 90 år gamle drejehjul sørger for "at toppe" hele samspillet mellem små og store tandhjul omkring den gamle gearkasse produceret hos Nakskov Skibsværft i 1934.

Den slidstærke leverance fra det hedengangne skibsværft er placeret i det, som de tre brovagter plus afløser kalder for "den hellige hal" i bunden af arbejdstårnet.

- Gearkassen er selve hjertet i Guldborgbroen. Der er mange tandhjul og elektronik, som skal snakke sammen, og det hele skal smøres, passes og kontrolleres løbende. Nogen tror måske, det bare er at trykke på en knap, når broklapperne skal hæves. Men det er ikke helt så simpelt, som Michael Storgaard formulerer det med et smil på læben.

Personligt er han også kommet helt ned i gear de seneste to og et halvt år efter mange travle år i restaurationsbranchen og her blandt andet en tjans som køkkenchef hos Bangs Have i Maribo.

Nu handler arbejdslivet først og fremmest om at samle opmærksomheden på alt det, der foregår lige uden for vinduerne i arbejdstårnet på Guldborgbroen.

Op til 86 fartøjer

- Man bliver god til at beskæftige sig selv. Vi er alene på arbejde, og man kan godt sætte sig at læse en bog. Eller få ordnet nogle ting på computeren. Men man skal sørge for, at det hele spiller, og på sådan en varm sommerdag kan man godt blive lidt tung i hovedet, når man har lukket op for 86 både på en vagt. Hver broklap vejer altså 345 ton, så det er ikke legetøj, vi står med, fortæller Michael Storgaard om rekorden på en arbejdsdag.