Nikolais utrolige rejse fra misbrug til landsholdet: - Fodbold er det bedste i livet
Nicolai Holm Pedersen er udtaget til hjemløselandsholdet og spiller normalt på Fitness Fodbold-holdet under NFC i Nykøbing. På billedet ses han med Arne Jensen, der er blandt de ansvarlige for breddefodbolden i Nykøbing FC. Foto: Maria Glasius LangeMaria Glasius Lange
Indtil for et år siden var Nicolai i misbrugsbehandling. Nu er han udtaget til hjemløselandsholdet og er på vej til VM i Sydkorea.
Nicolai Holm Pedersens liv adskiller sig på mange punkter fra andre landsholdspilleres liv. Han bor på forsorgshjemmet Sønderskovhjemmet, hvor han er blevet hjulpet ud af et misbrug, og på sigt er det hans drøm at få sin egen lejlighed.
Han er derudover diagnosticeret med ADHD, og han har kæmpet med spilafhængighed, der har medført meget stress i hans liv.
Men en ting har han til fælles med andre landsholdsspillere, og det er følelserne for fodbold. Han har spillet, siden han var fem år, og i 2016-2017 spillede han med i projektet Ombold i Vordingborg, der er et fodboldhold for socialt udsatte voksne.
- Fodbold er det bedste i livet, og ved at spille, holder jeg mig på en god bane, forklarer han, da Folketidende fangede ham sveddryppende efter en hård træning i Nykøbing, hvor han fremover skal bo.
Nicolai Holm Pedersen spiller fodbold fitness i Nykøbing FC, og formand Rene Sørensen har derudover netop ansat ham to gange om ugen i klubben. Foto: OmboldMikkel Hviid
Et særligt landshold
Annonce
Selvom han stadig bor på Sønderskovhjemmet, så er han et helt andet sted end for bare få år siden. En gang om ugen spiller han fodbold med tidligere divisionsfodboldspillere på Fodbold Fitness-holdet i Nykøbing FC.
Mange af dem har været i et misbrug, men det sociale i fodbolden kan hjælpe dem ud til et andet liv.
Nicolai Holm Pedersen
Derudover skal han inden længe stå i spidsen for et helt nyt udsattehold under Nykøbing FC med 2. divisionscheftræner Claus Jensen og koordinatoren for Fodbold Fitness Arne Jensen som primus motor. Og ja, derudover er han som den eneste fra Lolland-Falster udtaget til den otte-mand store spillertrup på hjemløselandsholdet.
Den 19. september skal holdet deltage ved Homeless World Cup i Sydkorea, men alene træningen er helt speciel, oplever han.
- Det er sindssygt smukt at være på den bane og se folk kæmpe. Mange af dem har været i et misbrug, men det sociale i fodbolden kan hjælpe dem ud til et andet liv.
Nicolai Holm Pedersen er "tonseren", når der er Fitness Fodbold hver torsdag. Han ses her i midten af billedet med sort hue på. PrivatfotoPrivatfoto
Derfor er hjemløselandsholdet et særligt landshold. For der er en del mere at vinde for spillerne end ”blot” kampene på banen. For dem handler det især om at vinde kampen uden for banen.
Plads til grin og smil
Selv håber Nicolai Holm Pedersen, at landsholdet kan lære ham at acceptere, når han begår fejl.
- Jeg er enormt selvkritisk og slår tit mig selv i hovedet, når jeg laver fejl, og det begrænser mig meget.
Spillerne kan være på hjemløselandsholdet ét enkelt år, og i det forløb deltager de i flere træningssamlinger, hvor de arbejder med taktiske, tekniske og fysiske facetter. Men der arbejdes i lige så høj grad individuelt med spillerne for at skabe et trygt fællesskab, hvor alle kan udvikle sig i fodboldmæssigt og personligt.
- Det er fedt at grine og smile. Det har der nogle gange være mangel på i mit liv, så det er fedt at være i et fællesskab, hvor man ikke kan undgå at have det godt, siger han.
Annonce
Landstræner Rikke Sparving udtaler, at der undervejs arbejdes meget med hver enkelt spiller.
- Og vi kan se, at mange tidligere hjemløselandsholdsspillere, har haft held til at skabe positive ændringer i deres liv. Nogle er for eksempel kommet ud af deres misbrug, mens andre har fået arbejde eller startet på uddannelse, fortæller Rikke Sparving, landstræner for hjemløselandsholdet.
Seneste artikler
Kommunen stod ved døren: - Vi var skjult
Et mausoleum over dansk sukkerproduktion
Forfatteren bag Badehotellet og Krøniken er død - 78 år
Pless jubler: Lykkelig for, at hun fortsætter
Jimmy hejser flaget: Veteraner kommer på finansloven
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Kraftig brand i villa
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
16-årig overfaldet med kniv ved skole
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik