Nordfalster Koret holder 30-års fødselsdag
Lørdag den 19. marts fejrer Nordfalster Koret deres 30-års fødselsdag. Det fejres med et stort korstævne på Gunslevholm Idrætsefterskole.
Nordfalsterkoret har inviteret 6 kor – i alt omkring 135 sangere, der siden jul har forberedt sig på dagen. Stævnet er arrangeret med støtte fra Kulturelt Samråd og AOF. Tillige har koret indledt samarbejde med Nordfalsters Kulturforening og har dermed fået mulighed for at afvikle stævnet på Gunslevholm.
De 7 kor, der deltager er Stjernen fra Vordingborg, Falstersangerne fra Nørre Alslev, Stubbekøbingkoret, Centerkoret fra Falkerslev, Sydfalsterkoret, Horbelevkoret og Nordfalsterkoret.
Koret har engageret Addi Vaupel, der er cand. pæd. i musik til at lede korene gennem dagen. Addi har været seminarielærer i musik og har i en lang årrække været dirigent for Præstøkoret.
Sammen med dirigent Jane Borello Carlsen har Addi valgt et repertoire bestående af 4 sange fra John Hørbyes værk ”Dagen og Vejen”.
Derudover vil korene sammen med publikum synge nogle fællessange.
Det er håbet, at rigtig mange vil møde op til den afsluttende koncert, der afholdes i Gunslevholm Idrætsefterskoles nye multihal. Koncerten er kl. 16.00 – 16.45, og der er fri entré.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie