Stubbekøbing Postbutik slog torsdag 7. april dørene op hos den nye samarbejdspartner Dagli’Brugsen i Stubbekøbing. Åbningen fandt sted kl. 12.00, og for at markere dagen blev kunderne budt på kaffe og en lille forfriskning, ligesom der også fandt en lille konkurrence sted.
Heidi Nielsen, som er kundechef i Post Danmark, bød velkommen og fortalte at Post Danmark glæder sig over det nye samarbejde. Samtidig fortalte Heidi Nielsen at der selvfølgelig kan købes frimærker og afhentes pakker i hele Dagli´Brugsens åbningstid, og altså ikke kun i Postbutikkens åbningstider. Heidi rettede også en stor tak til Danny og hans personale.
Der var da også allerede kl. 12 kø for at komme på posthuset. Den første kunde fik overrakt en stor flot buket af Post Danmark.
Uddeler Danny Sørensen fra Dagli’Brugsen i Stubbekøbing glæder sig sammen med sine medarbejdere utroligt meget til det kommende samarbejde. Med postbutikken får vi et spændende produkt på hylden, og vi glæder os til at
servicere både nye og gamle kunder. Danny røbede også at allerede fra den 1. maj bliver åbningstiderne i weekenden udvidet til kl. 19, så også her er der lagt op til forbedret service for kunderne.
Foto: Folk stod i kø lige fra kl. 12 da postbutikken åbnede
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie