Nye regler for solceller
Sydfalster Varmeværk i Væggerløse har solceller. Nu åbnes for op mod seks flere lignende projekter. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Solcelleparker er nået et skridt nærmere.
GULDBORGSUND 350.000 personer, eller hvad der svarer til 127.000 husstande på fire personer. Så meget strøm vurderer embedsfolk i Guldborgsund Kommune, at seks forskellige solcelleprojekter vil kunne dække.
Derfor satte et enigt byråd torsdag aften gang i arbejdet med en lokalplan og et plangrundlag for oprettelsen af de foreløbigt seks solcelleparker.
Vedtagelsen foregik uden deltagelse af Venstres Henrik Høegh-Andersen og borgmester John Brædder (G), der er vurderet inhabile i sagen. De har begge sat deres navn på et par af projekterne.
Generelle principper
Men før man kan oprette parkerne, skal der laves generelle principper. Det har teknik, miljø og ejendomsudvalget arbejdet på, og disse punkter blev også vedtaget i enighed i byrådet.
- Det er meget vigtigt, at man tager hensyn til naboerne. Det er godt, at der skal være minimum 100 meter til nærmeste beboelse, og at der skal plantes læbælter af mindst en meter i højden. Borgere skal kunne gå frit på etablerede stier. Vi ser gerne, at de etableres på lavtliggende områder og bag tekniske anlæg, motorveje og industriområder. Grundvandsområderne beskyttes, og der sprøjtes ikke mellem panelerne, men afgræsses af får eller høns, lød det fra Lis Magnussen (V).
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie