Nyt marked rammer Guldboxen: - Interessen har været meget stor

Sådan kan Guldboxen komme til at se ud næste weekend. Billedet er taget ved en tidligere lejlighed. Foto: Ketil Loiteq

Offentliggjort Sidst opdateret

I weekenden, 8.-9. marts, dukker et helt nyt marked op i Guldboxen.

Det er firmaet JH Arrangementer fra Tåstrup, som holder et stort loppe-, kræmmer- og antikmarked i sportsarenaen i Nykøbing.

- Det er første gang vi besøger Nykøbing Falster, og interessen fra kræmmernes side har været meget stor,  fortæller Jakob Hansen fra JH Arrangementer.

Han kan derfor garantere en helt udsolgt Guldboxen.

- Vi har store forventninger til, at udbuddet af varer bliver kæmpestort, siger Jakob Hansen.

Det store kræmmer- og loppemarked er åbent lørdag mellem klokken 10 og 16 og søndag mellem klokken 10 og 15.