Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Bjarne Petersen, der er næstformand for bestyrelsen bag Sydhavsøernes Frugtfestival i Sakskøbing, havde fredag taget turen til Madens Folkemøde og her den stand, som frugtfestivalen delte med interessefællesskabet MULD for lokale fødevareproducenter. Foto: Kim Møller Pedersen

Næstformanden for bestyrelsen bag Sydhavsøernes Frugtfestival Bjarne Petersen var også taget til Madens Folkemøde. De to lokale aktører inden for fødevarer, frugt og grønt har fokus på et muligt samarbejde.

Offentliggjort Sidst opdateret

ENGESTOFTE: Det ligger vel allerede lidt i kortene, når man er henholdsvis en lokal frugtfestival eller et lokalt folkemøde med mad på dagsordenen. Der må med andre ord kunne skabes et samarbejde på tværs af de to førnævnte størrelser, kunne man hurtigt tænke. Og de tanker er næstformand for bestyrelsen bag Sydhavsøernes Frugtfestival Bjarne Petersen da også helt klar på.

- Vi har allerede haft en del snak om samarbejdsaftaler, men jeg kan ikke sige så meget mere konkret end det endnu. Der kommer ganske sikkert til at ske mere i den nærmeste fremtid, som kunne være meget relevant at samarbejde om både for Madens Folkemøde og for Sydhavsøernes Frugtfestival, lød det fra Bjarne Petersen undervejs i fredagens folkemøde på Engestofte Gods.

Oplagte former

Her kunne næstformanden fra Sakskøbing også løfte sløret for, at det især er den kommende tunnel til Tyskland, der nu lægger op til oplagte former for samarbejde mellem en frugtfestival og et folkemøde.

-Vi har i år valgt etableringen af Region Femern som tema for den frugtfestival, vi skal holde senere på året,

Bjarne Petersen, Sydhavsøernes Frugtfestival

- Vi har i år valgt etableringen af Region Femern som tema for den frugtfestival, vi skal holde senere på året, og jeg tænker da også, at det er relevant med noget tilsvarende for Madens Folkemøde eksempelvis til næste år. Her ligger der naturligvis en masse synergieffekter via et samarbejde, for det er både i frugtfestivalens og folkemødets interesse at arbejde for at bruge flere lokale fødevarer i privat og offentlig regi, lød det fra Bjarne Petersen.