Østrigsk sejler kom slemt til skade

Politi og Falck måtte ved 20.30-tiden i aftes iværksætte en sø-redningsaktion i farvandet ud for Hasselø by.

En 61-årig østrigsk sejler var kommet i vanskeligheder efter en ulykke om bord. Manden havde forsøgt at fjerne et reb, som var blevet viklet ind i skruen på båden, men pludselig gik motoren i gang, og manden pådrog sig ifølge politiet svære skader på begge hænder.

Det lykkedes redningsmandskabet at trække båden ind til havn i Lergraven, hvorefter manden blev kørt på sygehuset. Hans tilstand kendes ikke.




En 61-årig østrigsk sejler kom i aftes i vanskeligheder ud for Hasselø efter en ulykke om bord på sin båd.

Offentliggjort Sidst opdateret