Plan om ferieby begejstrer politikere
Kobbelsølejren på Holmevej 9-11 vil få en ny rolle, måske som café eller kajakudlejning. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Forslaget om at lave lokalplan, der tillader bygning af en ferieby med sommerhuse på 150 kvadratmeter er vedtaget.
GULDBORGSUND En ny ferieby ved Gedesby Strand og den tidligere Kobbelsølejren kom torsdag aften et skridt nærmere realisering.
Guldborgsund Byråd vedtog her, at arbejdet med at udarbejde en lokalplan for området kan igangsættes. Den vil tillade sommerhuse på op til 150 kvadratmeter.
Flere byrådsmedlemmer udtrykte entusiasme.
- Jeg mener, at det kan blive et fantastisk område, lød det fra Peter Bring-Larsen (G), formand for teknik, miljø og ejendomsudvalget, der fortsatte:
- Vi har i teknikudvalget lagt vægt på, at det skal passe ind i det eksisterende område.
Annemette S. Johnsen (SF) mente ikke, at projektet lignede noget, kommunen har i forvejen:
- Nogle er bekymret for, om der bliver sådan nogle poolhuse som i Marielyst Ferieby, men det er der ikke tale om. Der er spændende tanker fra projektudvikler om brug af fællesarealer med fælles frugthave, og det må komme an på dem, der køber hus der.
150 kvadratmeter er grænsen for, hvad Erhvervsstyrelsen kalder "meget store sommerhuse." Den nuværende lokalplan fra 2009 tillader feriecenter med klynger af ferieboliger på 65-95 kvadratmeter. Grundene får en maksimal størrelse på 500 kvadratmeter.
Idéen er at udstykke området i grunde, hvor projektudvikler opfører sommerhuse med videresalg til private.
En bygning, der tiltænkes genanvendt til erhvervslejemål målrettet turisme og den rekreative branche, som for eksempel udlejning af surferudstyr eller café.
Der er aftalt et møde mellem formand og næstformand i teknik, miljø og ejendomsudvalget, bygherrer samt grundejerforening.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie