Som andre offentligt ansatte løber de lokale politifolk også stærkt i øjeblikket. Og som andre steder handler det om omstilling af gamle systemer til nye.
For ordensmagtens vedkommende er det en ny politikredsreform, der skal på plads. Nye chefer, ny struktur og nye opgaver. Og for en del nye stillinger i nye byer.
- Vi har skullet indrette os på det nye, samtidig med, at vi har skullet køre den gamle drift videre. Det har været noget af en udfordring, siger John Hansen, der er tillidsmand hos Nykøbing F. Politi.
Samtidig slås de lokale politifolk med at afspadsere en masse ekstraarbejde. Det fik de blandt andet i foråret, da Ungdomshuset i København skulle ryddes.
- Desuden har vi haft flere store sager, blandt andet drabssagen fra Toreby, siger John Hansen. Derfor er det nu meldt ud, at hver betjent til årsskiftet kun må have 29 timers afspadsering til gode.
Organisationsmæssigt er han heller ikke helt tilfreds.
- I politiets nye kredsråd sidder kun politidirektøren og borgmestre, hvilket er politisk bestemt. Der er ikke blevet plads til personale-repræsentanter, beklager han. John Hansen håber dog, at der er mulighed for indflydelse i de nye lokalråd, som nedsættes i hver kommune i den nye politikreds.
Der er også flere gode ting ved den nye struktur, mener tillidsmanden.
- Gennem forskellige projektgrupper har vi fået stor indflydelse på reformen her lokalt, peger han på.
Bjarne Arildsen
ba@folketidende.dk
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie