Kl. 10 onsdag fromiddag blev der afleveret godt 5000 underskrifter til Socialudvalgets formand, Bent Jørgensen(C), fra værestederne Grøn Cafe og Den Åbne Dør i henholdsvis Sakskøbing og Nr. Alslev.
De lukningstruede væresteder, hvor byens psykisk syge kan opholde sig og få mad, har i halvanden måned været på gader og stræder, for at indsamle så mange underskrifter så muligt, og det er noget, der har gjort et indtryk på Bent Jørgensen.
- Jeg kan se, at demokratiet fungerer. Gennem læserbreve og underskiftindsamlinger har borgerne vist deres utilfredshed med situationen, og vi har hørt efter, hvad de har sagt, sagde Bent Jørgensen efter overrækkelsen.
Demonstrationen var en kulmination på et forløb, der startede den 11. Juni, hvor det blev besluttet, at værestederne for psykisk syge i Guldborgsund Kommune skulle lukkes, på grund af besparelser på socialområdet.
Men efter dagens begivenhed står det klart, at kommunen er villig til at finde et kompromis, så brugerne på værestederne stadig har et sted at gå hen. Om et par uge vil Bent Jørgensen fremlægge tre mulige forslag, hvor værestederne stadig kan bestå.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie