- Publikum i Nykøbing er noget særligt
Lisbeth Kjærulff i Nykøbing Falster Revyen 2024. Foto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
Video: Jakob Poulsen
- Der er kælet meget for musikken, stemmerne og samklangen i år.
For Lisbeth Kjærulff bliver det en sommer fyldt med grin, musik og ikke mindst masser af sang.
Det hele samlet i Nykøbing Falster Revyen, hvor hun nu for fjerde gang er en del af holdet på scenen.
- Det er en meget musikalsk revy. Og på scenen er vi mange musikalske mennesker, som hver især og sammen er med til at sætte vores aftryk på revyen, fortæller Lisbeth Kjærulff.
Grin er der også meget af. Både på scenen, men også mellem skuespillerne. Og nogle gange kan det hele også blive en anelse hektisk, når de hurtige tøjskifter mellem numrene er lige ved at glippe. Men også det kan man grine af. Bagefter ...
Udover at være en meget benyttet sangerinde i blandt andet teater, musicals og opera, så har hun de seneste mange somre også spillet masse af revy rundt om i landet. Men Nykøbing Falster trækker gang på gang i hende.
- Her er et meget generøst og skønt publikum. Vi vil gerne give dem en god aften - og det samme vil de give til os. Det er noget særligt.
Men trods det at Lisbeth Kjærulff føler sig i trygge hænder i Nykøbing Falster, så er hun altid spændt på publikums reaktion, når forestillingen er ovre.
- Alt i alt håber jeg, at folk har haft en god aften og går fra salen med en følelse af at have grinet sammen i et fællesskab. Den her følelse af fællesskab, det at være sammen med andre, betyder rigtig meget.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned