De seneste dages spekulationer, om hvorvidt MTHøjgaards halprojekt for en ny hal 3 ved Nykøbing F. Hallen blev bortdømt, fordi opgaven var tiltænkt en lokal entreprenør, afvises af kommunens bygherrerådgiver.
- Jeg mener, vores sti er ren. Men jeg hører også rygter fra hele entreprenørbranchen om, hvad der foregår, siger direktør Søren Krogh, arkitektfirmaet Friis Andersen, som er bygherrerådgiver for Guldborgsund Kommune.
MTHøjgaards projekt var billigste bud indtil det blev bortdømt. Nu er det et tilbud fra Brdr. Pedersen, Nørre Alslev, som er billigst.
Det har flere kilder fremført, og det bekræftes nu også af bygherrerådgiveren.
Brdr. Pedersen fik også i sin tid til opgave at bygge Ellekildeskolen. Et kommunalt byggeri, hvor arkitektfirmaet Friis Andersen også var bygherrerådgiver. De to firmaer har også tidligere været sammen om at bygge flere bo- og naboskaber.
- Det er helt ude i hampen, siger Søren Krogh, som siger, at der ikke er nogen sammenhæng mellem sagerne.
- Man kan ikke undgå at samarbejde med de forskellige lokale firmaer. Men skal man udelukke nogen af den grund, spørger han.
- Så vidt jeg ved, er alle de sager, hvor vi har samarbejdet med Brdr. Pedersen nogen, de har vundet i licitationer. Jeg mener ikke, der er nogen historie i det her, siger Søren Krogh.
Søren Krogh fastholder, at man udelukkende giver uvildig rådgivning til kommunen.
- Jeg ved ikke, om du kan finde andre eksempler, hvor vi har trådt ved siden af. Jeg forstår ikke, hvorfor MTHøjgaard sætter sit renommé på spil ved at stå frem med de her anklager. Vi anser det for et seriøst firma. Jeg forstår ikke, de siger, vi er forlovet eller sammenspist med lokale firmaer, siger han, som henviser til, at når der er truffet en afgørelse, så vil han fortælle, hvorfor MTHøjgaards projekt blev bortdømt.
Katja Drejer
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie