OREHOVED: Den første af 44 præfabrikerede brodragere til den nye Storstrømsbro er nu på plads.
Det skete efter mørkets frembrud lørdag aften, da brodrageren, der er 73 meter lang og vejer 4.000 tons, blevet hejst op på to bropiller i Storstrømmen, tæt på Falster.
Klokken 22 kunne mandskabet konstatere, at brodrageren var spændt fast, som den skulle.
Imponerende stykke arbejde.
Niels Gottlieb, projektchef i Vejdirektoratet
Projektchef Niels Gottlieb fra Vejdirektoratet er synligt imponeret.
- Operationen forløb roligt og omhyggeligt, men uden større udfordringer. Vi har været vidne til et imponerende stykke ingeniørarbejde, udført tålmodigt og med stor præcision, siger han.
Annonce
Hejseværker i spil
Fredag blev brodrageren på en pram sejlet ud mellem de to bropiller og fortøjet.
Lørdag morgen, da lyset kom, gik man i gang med at hejse brodrageren op.
Det skete via to hejseværker, der var placeret på de to bropiller.
Løftet gik så langsomt, at det ikke var til at se med det blotte øje.
Her er selve løftet i gang mellem de to bropiller, og det gik meget langsomt. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Alligevel benyttede mange nysgerrige borgere det flotte vintervejr og fulgte med fra land.
Nogle gik op på den gamle Storstrømsbro for at se arbejdet ude på Storstrømmen.
Andre fandt vej til en lille pavillon, som Vejdirektoratet har sat op for enden af Ahornvej i Orehoved.
Herfra kunne man gennem et trådhegn og med kikkerter følge med i det langsomme løft.
Nysgerrige borgere fulgte med i kikkerter, blandt andet fra Ahornvej i Orehoved, Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Masnedø næste gang
Annonce
De kommende uger skal brodrageren støbes sammen med de to bropiller, så løftearmene og hejsetårnene kan komme i brug til de næste brodragere.
Næste forventede brodrager bliver sejlet ud og løftet op på nogle af de nordligste piller tæt ved kysten til Masnedø.
I alt skal 44 brodragere bære den kommende vej- og jernbanetrafik over Storstrømmen.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie