SIGNAL- OG SPORSKIFTE-PROBLEMER FORSTYRRER TOGDRIFTEN LÆNGERE END VENTET
Arkivfoto: Ingrid Riis
.
OPDATERET 15.26: Problemer ved Næstved har fredag betydning for togtrafikken til og fra Falster.
Hvis man skal med tog mellem Sjælland og Falster fredag morgen eller formiddag, skal man være forberedt på længere rejsetid. Der er nemlig problemer med signaler og sporskifter ved Næstved, som gør, at man ikke kan køre tog mellem Næstved og Køge før klokken 18.
I første omgang forlød det ellers, at problemerne skulle være løst ved 12-tiden, men siden blev tidspunktet rykket til omkring klokken 15, derefter til omkring klokken 16 og senere endnu altså til klokken 18, oplyser DSB.
Lokalt betyder det, at der vil køre færre tog end normalt mellem Næstved og Nykøbing, oplyser DSB på deres hjemmeside.
Togene, der normalt kører mellem Nykøbing og Køge, er aflyst hele vejen indtil ved 18-tiden, og derfor vil togene mellem Nykøbing og Østerport ekstraordinært standse i både Eskilstrup, Nørre Alslev og Lundby. Der kører ét tog i timen i begge retninger.
I de tidligste morgentimer var der indsat togbusser mellem Nykøbing og Næstved.
Du kan holde dig opdateret på situationen på Rejseplanen og læse mere på DSBs hjemmeside.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie