Sygeplejersker i demo
15. juli kunne man også møde en flok demonstrerende sygeplejersker i Nykøbing. I morgen er de på gaden igen. Foto: Claus Hansen/arkiv
Claus Hansen/arkiv
I dag rammer sygeplejerskestrejken på Nykøbing Sygehus.
NYKØBING I dag rammer sygeplejerskernes strejke for bedre løn operationsstuerne på Nykøbing Sygehus. Det er en gruppe på cirka 24 anæstesisygeplejersker, der er udtaget til strejke, og dermed bliver et antal planlagte operationer aflyst, mens de akutte behandlinger fortsætter.
I morgen kan man møde nogle af de strejkende sygeplejersker og deres kolleger på gaden i Nykøbing, hvor de demonstrerer. De mødes ved Føtex klokken 14.30 og kører med hestevogn mod sygehuset, hvor de samler flere kolleger op for at fortsætte til Lille Torv. Her holder kredsformanden i DSR Sjælland, Helle Dirksen, tale.
Næste bølge 31. august
Også i Guldborgsund Kommune er en gruppe på 66 sygeplejersker udtaget til strejke fra 31. august. De er ansat i hjemmesygeplejen, sygeplejeklinikkerne og visitation til sygepleje og blandt de sygeplejersker, der visiterer borgere til blandt andet hjemmehjælp.
Dansk Sygeplejeråd har netop varslet endnu en udvidelse af strejken fra 7. september, hvor yderligere 281 sygeplejersker går i strejke.
Strejken brød ud 19. juni og omfattede i første omgang cirka 5.000 sygeplejersker i regioner og kommuner. Med den seneste udvidelse vil antallet af strejkende sygeplejersker nå op på cirka 6.500.
Der har i de knapt to måneder, strejken har varet, været meget stille i kommunikationen mellem arbejdsgivere og fagforeningen. Men mandag sendte Danske Regioner, som forhandler løn og arbejdsvilkår med sygeplejerskerne, en invitation til et møde med Dansk Sygeplejeråd. Et møde, der ifølge Ritzau forventes at blive holdt i denne uge.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie