Hundredevis af tilskuere var dukket op til fodbold i det gode vejr. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
BILLEDSERIE: Der var næsten udsolgt, da Nykøbing FC tirsdag for første gang i mere end tre måneder havde tilskuere på stadion.
Niki Treumer MNikiTreumer M
ensen ensen
OffentliggjortSidst opdateret
NYKØBING - Det er godt at være på stadion igen, ik', lød det fra en tilskuer til en anden i Nykøbing F. Idrætspark tirsdag aften, og svaret kom som fra samtlige fremmødtes mund:
- Jo, vi har savnet det!
Kampen mod Kolding var første mulighed for at se de lokale helte på stadion, siden hjemmekampen 1. marts mod Skive, før coronakrisen ramte Danmark.
Beslutningen fra regeringen om, at der kan tillades 500 mennesker i forbindelse med afvikling af fodboldkampe, kom ud fredag, og det fik Nykøbing FC til at rubbe neglene.
Mandag aften meldte klubben, at tilskuerne kunne få adgang til tirsdagens kamp, og meget arbejde var gået forud for den beslutning, fortæller klubbens presseansvalig Frederik Scheuermann.
Annonce
- Dele af tribunen bag bænken er spærret af til klubbernes medarbejdere (som ikke må sidde tæt på bænken, red.), og der er en masse sprit rundt omkring, fortalte han før kampen.
Svend og Anita Sørensen ser så godt som alle NFC's hjemmekampe, og de var glade for at være tilbage på stadion. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Forstår nedlukning
Klubbens partnere, spillere og ansatte tog en tredjedel af de 500 pladser, mens små 100 sæsonkortholdere sprang til.
Omkring 200 billetter kom i salg, både i indgangen før kampen og på klubbens kontor på dagen, og her stod de første klar allerede ved åbningen klokken 7 tirsdag morgen.
Knap 12 timer senere var flere hundrede fans klar til kamp, blandt andet dem i Tifoforeningen Nordkurven. Talsmand Emil Wede jublede over igen at kunne være med på sidelinjen.
- Det er noget af det, der betyder allermest for mig. Det, jeg savner allermest, er at komme på stadion igen, sagde han, før kampen blev sat i gang, og uddybede:
- Der har været lidt fodbold i fjernsynet på det sidste, men det er bare ikke det samme som at komme ud med drengene, synge til et lokalt hold, få en kold fadøl, og nu er det så heldigt, at det bliver på varme sommerdage.
Det har været underligt for ham og de andre trommespillende og højtsyngende fans at undvære stadionturene.
- Vi har set kampene på værtshus, men der har manglet noget, for vi bruger nomalt fem timer om ugen og måske mere på det. Men vi har fået noget konstruktivt ud af det og lavet hjemmesiden nordkurven.dk, hvor man kan donere penge til tifo-arbejdet (bannere med mere, red.), siger han.
Også Anita og Svend Sørensen var glade for at være tilbage på stadion. De ser næsten alle hjemmekampe, og det har Svend gjort, siden 01'erne huserede på Kohaven. Men han forstår nedlukningen.
Annonce
- Er det det, der skal til, for at der sker færre dødsfald, så skal det være sådan, sagde han om den ufrivillige pause fra stadion, hvor flot solskinsvejr gjorde sit til, at det blev en skøn tilbagevenden.
Området bag spillerbænkene var ryddet for tilskuere, så der var ekstra plads til holdene. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Der blev trommet og sunget efter alle forskrifter fra Nordkurven. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Bannerne var klar hos fanklubben Nordkurven, der har måttet undvære stadionturen i tre måneder. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Martin (til venstre) og Michael Dinger var blandt de frivillige, der straks var sprunget til hjælp. Handsker blev brugt også ved pengekassen, modsat normalt. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
1. marts var den seneste gang, tilskuerne kunne komme til fodbold på stadion i Nykøbing. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Der kunne som sædvanligt købes pølser og øl med mere - og så var det lige med at spritte af bagefter. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
I anden spillerunde i 1. division efter corona-pausen var tilskuerne for første gang tilbage. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Bolddrengene havde fået en ekstra opgave i at spritte boldene af, mens de var udenfor banen. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Emil Wede var en af mange, der havde set frem til igen at støtte op om NFC. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Seneste artikler
Niels ovenpå bronzemedaljerne: - Det bliver svært
NFH vinder første bronze-medaljer: - Bundsolid defensiv præstation
NFH overløber Ikast og snupper DM-bronze
Filmede venner og bekendte: Nu sælges huset, hvor optagelserne blev lavet
Kasper Roug reagerer på regeringsgrundlag: Her ser han Lolland og Falster
Mest læste artikler
Kæde åbner største butik i Danmark i Guldborgsundcentret
Hændelse på stor byggeplads: Person kørt på hospitalet
Bo-Hus indgår stort lokalt partnerskab
Efter uheld på motorvej: To personer kørt på sygehuset til tjek
Kunde angreb ansatte i supermarked