Styregruppen for Videnplatform Guldborgsund bestående af direktør Mikkel Wesselhof, Business Lolland-Falster, udviklingschef Jens Lautrup Nørgaard, Zealand, borgmester John Brædder, Guldborgsund Kommune, prorektor Peter Kjær, Roskilde Universitet, forskningschef Kathrine Krageskov Eriksen, Professionshøjskolen Absalon samt projektleder på Videnplatformen, Birgitte Echwald. Foto: PR fotoPR foto
Samarbejde mellem lokale og regionale uddannelser, kommune og Business Lolland-Falster skal gavne hele området.
Maria Glasius LangeMariaGlasius Lange
OffentliggjortSidst opdateret
NYKØBING Uddannelsesbyen Nykøbing skal styrkes, og det sker igennem et samarbejde, der fysisk vil være placeret på Campus i Nykøbing.
Det var mandag meldingen fra blandt andre borgmester John Brædder, der har taget initiativ til et samarbejde mellem kommunen, Business Lolland-Falster, Roskilde Universitet, Professionshøjskolen Absalon og Zealand Erhvervsakademi.
Birgitte Echwald er daglig projektleder og skal sørge for at samle trådene og sætte nye initiativer i gang. For de studerende vil det betyde, at deres uddannelser kan tones med forløb på de andre uddannelser, og at der kommer et endnu tættere samarbejde med erhvervslivet.
Og for medarbejdere på institutionerne kan det medføre nye muligheder inden for forskning, siger Morten Pape Nielsen, der er leder af Absalons pædagoguddannelse. Han har allerede fået flere forespørgsler fra kolleger, der har ideer til et forskningsprojekt, de kan deltage i.
Platformen vil fokusere på tre faglige spor; foodtech og fødevarer, infrastruktur, byggeri og strategisk byudvikling og social og sundhed, hvor hver institution byder ind med viden til fælles innovationsprojekter.
Annonce
Hos Zealand, Sjællands Erhvervsakademi, peger udviklingschef Jens Lautrup Nørgaard på, at Zealand særligt vil interessere sig for at sikre videnbaseret vækst i landsdelens virksomheder. Samtidig vil institutionen gerne bidrage med viden om digitalisering samt tekniske og merkantile løsninger.
Videnbaseret vækst i landsdelens virksomheder står ganske centralt for Business Lolland-Falsters deltagelse i samarbejdet.
- Vi ved jo, hvor vigtigt det er, at virksomheder og iværksættere let kan få adgang til den rette viden. Vidensamarbejdet vil samtidig være virksomhedernes mulighed for at indgå samarbejde med studerende undervejs i deres studie, siger direktør Mikkel Wesselhof.
Og at Roskilde Universitet er en del af samarbejdet, glæder John Brædder.
- Vi ser initiativet som en klar styrkelse af uddannelsesbyen Nykøbing Falster. Når vi udbygger med endnu mere vidensamarbejde, udvikling og forskning, vil vi kunne styrke og konsolidere de eksisterende uddannelser i Nykøbing. Og så er vi samtidig glade for, at vi nu får Roskilde Universitet tilstede i Nykøbing.
Herfra glæder prorektor Peter Kjær sig til, at samarbejdet videreudvikles med konkrete forskningsaktiviteter og samarbejde med lokale virksomheder.
Og på Absalon mener forskningschef Kathrine Krageskov Eriksen, at uddannelsen kan byde ind med nye løsninger indenfor social-, sundheds- og omsorgsområdet.
- Allerede inden vi officielt har skudt samarbejdet i gang, er vi i gang med at ansøge om et fælles projekt, hvor vi vil udvikle og afprøve nye metoder til at forebygge og behandle diabetes, som jo er en stigende udfordring på landsplan og på Lolland-Falster.
Det overordnede formål med Videnplatform Guldborgsund er at styrke det lokale uddannelsesmiljø og det lokale erhvervs- og iværksættermiljø. Målet er at styrke de eksisterende uddannelser i Nykøbing og tiltrække efterspurgte uddannelser til området, udvikle og fundraise fælles aktiviteter og styrke uddannelsesmiljøet for de studerende i Nykøbing og for studerende, der studerer andre steder, men er bosat i Nykøbing. Vidensamarbejdet har fokus på tre faglige spor: Foodtech og fødevarer, Infrastruktur, byggeri og strategisk byudvikling, Social og sundhed.
Seneste artikler
Samarbejdet er ophørt: Valsemøllen er ikke trygge ved Danish Agro
Kommunen stod ved døren: - Vi var skjult
Et mausoleum over dansk sukkerproduktion
Forfatteren bag Badehotellet og Krøniken er død - 78 år
Pless jubler: Lykkelig for, at hun fortsætter
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik
Hotel Falster bliver del af Dancenter-koncern
- Et godt tidspunkt