Sidste time. På skemaet står der kreativ og med et spil Yatzy kan man både få trænet matematik og dansk. Her er det Ivan længst til venstre og bagved ham Oleksandra, der sidder overfor lærer Granit Meri og Sergey. Foto: Anne Katrine PetersenAnne Katrine Petersen
På FalsteRo har 21 ukrainske børn siden midten af august gået i modtageklasse.
SYSTOFTE: Ivan slår med terningerne. Han får tre seksere i første slag.
- Wow, wow, wow siger han begejstret. Yatzy er ikke et spil, han kender fra Ukraine.
Efter tre slag tæller hans lærer Granit Meri og børnene omkring bordet point sammen.
- Seks plus seks, spørger Granit på dansk, og efter lidt tøven lyder der et forsigtigt 12 fra Oleksandra.
Indimellem svarer børnene også på engelsk. Det er helt efter bogen. Børnene må svare med det sprog, de har til rådighed i en modtageklasse.
Annonce
Sikre successer
Folketidende er draget til FalsteRo, som siden august har haft en modtageklasse. I øjeblikket går 21 ukrainske flygtninge i skole her. Eleverne er mellem 6 og 16 år. De har basisdansk, engelsk, idræt, samfundsfag og matematik. I sidste time har de hver dag et kreativt fag, hvor de for eksempel må tegne eller spille.
- Udgangspunktet er, at der skal være sikre successer for børnene, fortæller Lene Kronow, skoleleder på Møllebakkeskolen, der står for undervisningen af modtageklassen.
Det er i samme skoles almene klasser, børnene langsomt sluses ind. To elever besøger ugentligt 1. klasse og én er tilknyttet 0. klasse. Indtil videre.
- De er meget læringsparate, og set med skolens briller bidrager børnene til en større mangfoldighed i klasserne, fortæller skolelederen.
Hvad er der sket?
Udover Granit er også Mette Møller til stede i klassen, hvor børnene undervises i to grupper. Sammen med ukrainsktalende Nataliia Pechena er de tre et fast holdepunkt for børnene, der med krig i bagagen er kommet til Danmark.
Kulturelt er de, ifølge Mette Møller, ikke så langt fra danskerne og humoren har de til fælles. Men på særligt ét punkt forbereder Mette sig på en helt anden måde, når hun skal undervise de ukrainske flygtninge.
- Hver morgen sørger jeg for at være opdateret på, hvad der er sket i Ukraine, inden jeg møder. Da Kyiv og andre byer forleden blev bombet var det nogle helt andre børn end i ugerne op til. De var stressede og meget urolige, for de hører alt. Det planlagte kunne vi ikke gennemføre den dag. Og det er noget, jeg kan være forberedt på, men en bedstemor, der er blevet syg, kan jeg ikke. Så i det her job, skal man især være god til at lægge øre til, hvad der er brug for og være nysgerrig på, hvad der kan lægge bag de reaktioner, børnene har.
Da Kyiv og andre byer forleden blev bombet var det nogle helt andre børn end i ugerne op til.
Mette Møller, lærer
En dag kunne lærerne således mærke, at der var brug for at løfte humøret hos eleverne fra Ukraine. De bad dem tegne noget, som gjorde dem glade.
Annonce
- De tegnede for eksempel deres far eller et kæledyr. Selv om vi kastede en bold med glæde, var den også forbundet med sorg, for deres fædre og deres kæledyr er typisk noget, de har taget afsked med.
Tegn noget, der gør jer glade, lød opfordringen, og flere tegnede kæledyr, de har taget afsked med. Foto: Anne Katrine PetersenAnne Katrine Petersen
Ilya fra Kharkiv
Klasseværelset på FalsteRo ligner et almindeligt klasseværelse. Et tog med alfabetet, klassens skema, stole, borde, en almindelig tavle og et smart board. Børnene går i skole fra klokken 8 til klokken 13. Nogle af dem får også online undervisning fra Ukraine. Det foregår på Zoom.
En af dem er Ilya på 12 år. Han stammer fra Kharkiv og er glad for stadig at have kontakt med sine klassekammerater.
- Nogle gange får vi undervisning. Nogle gange er der ikke lys eller internet i Kharkiv, fortæller han på engelsk.
Nogle gange får vi undervisning. Nogle gange er der ikke lys eller internet i Kharkiv.
Ilya, elev i modtageklassen på FalsteRo
Ilya er flygtet sammen med sin mor og søster, samt flere fætre og kusiner. De går også i klassen. Deres fædre, tre brødre, er blevet tilbage i Ukraine. Ilya fortæller, at hans far er mekaniker.
- Da bomberne sprang, gik vinduerne itu. Min far og mine onkler har repareret dem i hele området, fortæller han, tydeligt stolt, og viser familietræet frem.
Det er ham, der har skrevet navnene.
Ilya ved familiens stamtræ, som han, søsteren og deres fem fætre og kusiner har tegnet i fællesskab. I Ukraine er børnenes fædre, tre brødre, fortsat bosat. Foto: Anne Katrine PetersenAnne Katrine Petersen
Ifølge Ilya er den danske skole nemmere end hans ukrainske skole.
En anden stor forskel er pauserne. I Ukraine fik børnene 15 minutter til at spise i det store frikvarter, og maden stod skolens kantine for.
Annonce
Set med lærernes øjne er det også noget andet at undervise de ukrainske børn.
- De er vant til nogle meget faste rammer. I Danmark er der større krav til selvstændighed, men det vænner de sig fint til, fortæller Mette Møller.
Skoledagen på FalsteRo nærmer sig slutningen. Nogle skal undervises online fra Ukraine. Nogle skal til fodbold eller en anden fritidsaktivitet.
- Tak for i dag, siger en cirka otteårig pige på dansk til Folketidendes udsendte og vinker, imens hun smiler lidt genert.
Mette Møller har erfaring fra specialområdet, men ikke tidligere undervist modtageklasser. Her taler hun med de større elever om, hvem der vinder i Uno. Hvor små børn nemt glider ind i leg med jævnaldrende og dermed lærer sprog, er det ofte forbundet med mere tilbageholdenhed hos de ældre elever. Her er det Karina i T-shirt, og til højre for Mette er det Anastasia. Foto: Anne Katrine PetersenAnne Katrine Petersen
Seneste artikler
Ræsede gennem byen: Få km/t fra at miste bil og kørekort
Havørnen er landet i Søholtskoven
Ny minister erklærer valgløfte dødt - men afviser løftebrud
Betjente mødt af spyt og skældsord
Sidste bil har passeret den gamle Storstrømsbro
Mest læste artikler
Kæde åbner største butik i Danmark i Guldborgsundcentret
Hændelse på stor byggeplads: Person kørt på hospitalet
Bo-Hus indgår stort lokalt partnerskab
Spor blokeret på motorvej
Kunde angreb ansatte i supermarked