Cyklistforbundet Guldborgsund havde arrangeret cykelsafari på Østerbro som en del af festivalen. Foto: PrivatPrivat
Hundredevis af mennesker kiggede forbi.
Niki Treumer MNikiTreumer M
ensen ensen
OffentliggjortSidst opdateret
NYKØBING Hvis der på forhånd havde været nerver på blandt arrangørerne forud for den første bydelsfestival på Østerbro nogensinde, så viste det sig at være ganske unødvendigt.
Debuten blev en god oplevelse, fortæller Tanja Beckmann Sørensen fra Naboskab Østerbro, der var tovholder på dagen, efterfølgende.
- Det var dejligt at se, at folk tog godt imod det og mødte op til aktiviteterne, og at de erhvervsdrivende bød ind, siger hun.
Hun vurderer, at måske 500-600 kiggede forbi i løbet af de seks timer, festivalen varede, og samværet blev næsten for meget for en af arrangørerne.
- En fra bestyrelsen sagde, at hun var lige ved at græde, fordi naboer, der måske ikke har haft noget med hinanden at gøre længe, talte sammen og her havde en årsag til at gøre det, siger Tanja Beckmann Sørensen.
Annonce
Loppemarkedet på Østerbro har været afholdt fem gange og var i år en del af bydelsfestivalen. Foto: PrivatPrivat
Gentages næste år
Aktiviteterne bød blandt andet på en cykelsafari, så folk kunne opleve, hvordan cykelforholdene er på Østerbro, oplæsninger, rundvisninger og kunstinstallationer, og interessen tog for en stadeholder næsten overhånd.
- Vi havde fået Jernbanecafeen til at komme og lave pulled pork-burgere, og de sagde, at der havde været flere, end de havde regnet med, men de havde heldigvis nok med, så der lugtede meget af pulled pork ved runddelen, griner arrangøren.
Festivalen var lavet sammen med loppemarkedet, der blev afholdt for femte gang. Og vejret var med initiativtagere og gæster, for det holdt tørt, nogenlunde varmt og uden for meget vind.
Eneste malurt i bægeret var, at nogle efterspurgte kort over, hvor de forskellige aktiviteter og stande holdt til.
Det kan være svært, lyder det fra Tanja Beckmann Sørensen, at lave, da så mange aktiviteter finder sted, alle kan melde sig til og i øvrigt hoppe fra igen, men arbejdet med at gøre dagen endnu bedre næste år er allerede startet.
Initiativet gentages 28. august, 2021.
- Så det bliver lidt mindre hektisk, nu vi har et helt år til at forberede det, siger repræsentanten for foreningen, der blot er et halvt år gammel.
Forfatter Helle Bertram læste op ved QLF Sommerbar med litterær salon. Foto: PrivatPrivat
Jernbanecafeens stand med pulled pork-burgere ved runddelen var populær. Foto: PrivatPrivat
Sverigesvej var et af stederne, der var lopper og kaffe på kanden. Foto: PrivatPrivat
Tanja Beckmann Sørensen er forkvinde i foreningen Naboskab Østerbro, der arrangerede bydelsfestivalen. Foto: Ingrid Riis/arkivIngrid Riis/arkiv
Kunstinstallationen "Collective Strings" på Østerbroskolen var arrangeret af kommunen. Foto: PrivatPrivat
Søndag var der Østerbroløbet, som afsluttede bydelsfestivalen. Foto: PrivatPrivat
Seneste artikler
Verner holder liv i krudtrøgen: Han er bidt af særlig hobby
Glistrup trak flere hundrede i Hylddalen
Kæmpe afklapsning: FC Nakskov sikrer historisk oprykning i fodboldlektion
Nykøbing FC smadrer igen rekorder i storsejr
Anføreren forlænger i Nykøbing FC
Mest læste artikler
DMI-prognose viser over 30 grader på Lolland
Værtshus inviterer til dildoparty
Susan åbner Madkassen
Lokal Rema 1000 snupper førstepladsen for andet år i træk
59.500 kroner til NFC-formand blev bogført som rengøring