- Vores menu er nok den bedste i Danmark
Der skal nok komme meget forskelligt i gryderne på det kommende middelaldermarked i Nysted. Ønsker man at få stillet sulten på middelalderlig vis, så åbner der restaurant hen over de kommende dage klos op af Nystead Kirke, som her ses i baggrunden. Arkivfoto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
Nysted Middelaldermarked er i dén grad for de sultne. Markedet har et samarbejde med blandt andre den lokale slagter og det lokale bageri, og formand Henrik Nylander Nielsen tøver ikke med at betegne maden på middelaldermarkedet som noget af det bedste inden for den genre.
NYSTED: Både program og menukort til årets middelaldermarked er på plads, når markedet løber af stablen fra fredag til søndag - og der bliver noget til både de kødspisende og vegetarerne. Men først og fremmest bliver kvaliteten helt i top, forventer Henrik Nylander Nielsen, der er formand for foreningen bag Nysted Middelaldermarked.
Nok den bedste
- Vores menu er nok den bedste på et middelaldermarked i Danmark. Man kan købe oksekødssuppe, gnaveben med brød og sennep eller pølse. Man kan også få grillet laks og kyllingelår med salat, brød og smør. Lørdag og søndag er der også vegetarsuppe, så længe der er noget i gryden, fortæller formand Henrik Nylander Nielsen.
Hjemmelavede pandekager bliver der også mulighed for at indtage for markedsgæsterne, der i forhold til madkvaliteten kan nyde godt af, at ikke alt på markedet henter inspiration fra, hvordan tingene blev gjort i middelalderen.
Lån af kølerum
Eksempelvis er der nok ganske meget mere styr på kødet, der bruges i markedets restaurant, da Nysted Slagteren hjælper middelalderfolkene med at låne kølerum ud.
Vores lokale slagter støtter os blandt andet ved at give os lov til at bruge deres kølerum.
Henrik Nylander Nielsen, formand for foreningen bag Nysted Middelaldermarked
- Vores lokale slagter støtter os blandt andet ved at give os lov til at bruge deres kølerum, og det giver os nogle flere muligheder med hensyn til at servere noget god mad, fortæller Henrik Nylander Nielsen, der trækker i sit fogedtøj fredag for også at være en af de mange udklædte aktører på markedet.
Leif Plith Lauritsen, der er middelalderarkæolog og ansat på Museum Lolland-Falster, indleder i øvrigt årets middelaldermarked i Nysted med en fredagstale.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie